Rundt om middagsbordet på Østerbro falder snakken på dansk landbrug. Ingen er i tvivl om, at økologi og nicheproduktioner er den eneste vej frem. ”Kvalitet frem for kvantitet” lader sig forstå – og det bør landbruget også snart forstå. Men rundt om spisebordet i Nordjylland er snakken en anden. Her går debatten på, hvordan familiens griseproduktion kan effektiviseres med 10 % det næste år for at følge med den kinesiske efterspørgsel.

Fødevarer betyder mere og mere for både Forbrugsdanmark og Produktionsdanmark. Men de ser på dansk fødevareproduktion ud fra to vidt forskellige perspektiver.

Når vi byboere tænker på gode fødevarer, så tænker vi primært på Knuthenlund, Gram Slot eller De 5 gårde. De udgør dog kun en brøkdel af den danske landbrugsproduktion. Mere end 75 pct. af den danske fødevareproduktion eksporteres nemlig, og på eksportmarkedet er de vilde med de strømlignede danske skinker. Dansk landbrug er på vej i to forskellige retninger. Men er der plads til både storproducenten og gårdbutikken? Tænketanken Frej stiller i samarbejde med Landbrug & Fødevarer spørgsmålet: Kan Danmark levere mad til både københavnere og kinesere?

• Anne Sophie Gamborg, ”Hampdronningen” og godsejer på Møllerup Gods

• Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer

• Lise Walbom, direktør i Fødevarerpartnerskabet

• Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

• Rasmus Pors, kok og partner i Langelinie Pavillonen

• Ordstyrer: Marie-Louise Thøgersen, formand i Tænketanken Frej