Regenerativt landbrug

Vores verdenssamfund er unægtelig tæt forbundet med fødevareproduktion. For at løse eller blot håndtere kriserne og deres følgevirkninger kræver det, at vi ser ind i en forandring af det fødevare- og produktionssystem, som vi kender i dag.  

Stadigt flere landmænd, fødevarevirksomheder og politikere ser med stigende interesse mod regenerative landbrugspraksisser og håbet er, at det kan være en af vejene for dansk landbrug til at bidrage til løsningen på klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Det kan være med til at sikre kulstoflagring, opbygning af jordens sundhed samt øget biodiversitet og plads til natur.

Flere internationale-og danske fødevarevirksomheder sætter ambitiøse mål for regenerativt landbrug i deres produktionskæde og mærker deres produkter som regenerative.

Alt imens er forskningen omkring de potentielle positive effekter
ikke entydig, og der findes ikke en fast definition på det regenerative
landbrugs principper, og hvordan det regenerative landbrug og kulstofoptag
monitoreres.

Hvordan skal vi bære os ad med at tage det næste skridt?

Hvorfor er det vigtigt at snakke om?

Hvad er Regenerativt landbrug?

Regenerativt landbrug dækker over en tilgang til landbrug, der fokuserer på at genskabe, opbygge og forbedre jordens nuværende tilstand, og det man populært sagt kalder jordsundhed. Det drejer sig særligt om at få mere kulstof og organisk materiale i jorden, og opnå en mere porøs og luftig jord, hvilket tilsammen er med til at skabe bedre betingelser for mikroliv, planter og svampe i jorden.

Dyrkningsformen er ikke fast defineret, men blandt de mange definitioner, ser vi en række regenerative metoder og principper gå igen. Herunder reduceret jordbearbejdning, diversitet i afgrøder, konstant jorddække, brug af kompost, minimering af kemiske input etc. etc.

Med projektet ønsker vi at engagere relevante aktører i Danmark på tværs af fødevarevirksomheder, landbrugere, rådgivning, NGO’er og andre omkring at:

  • afdække og nuancere eksisterende viden omkring effekterne ved regenerativ praksis 

  • undersøge muligheder og udfordringer ved implementering og skalering af i Danmark 

  • sætte regenerativt landbrug på den politiske og offentlige dagsordenen 

  • bygge bro mellem aktørerne på området 

  • forholde os til de regenerative praksissers potentiale og begrænsninger som modsvar på klima-, miljø- og biodiversitetskrisen

Formål med projektet

Vil du være med?

Deltag i projektets åbne aktiviteter.

Siden opdateres løbende med nærmere information om de enkelte aktiviteter samt link til tilmelding.

Temaaften om jordsundhed

I samarbejde med DM-BIO og SJUS.

29. oktober 2024 📍 Aarhus

Vi dykker helt ned i jorden og udforsker
beskrebet jordsundhed i landbruget. Hvad er det og hvorfor er det vigtigt at snakke om i forhold til klima, fødevaresikkerhed og folkesundhed. Aftenen byder på ekspertoplæg, filmvisning, middag og jordlivsbingo.

Tilmeld dig via DM-Bio

Stormøde på Christiansborg

12. november 2024 📍 Christiansborg, København K

Præsentation af policy paper og debat med politikere på Christiansborg.

Tilmeld dig her

Aktørindragelse i projektet

Projektets aktørkreds er etableret af repræsentanter fra fødevarevirksomheder, landbrugere, rådgivning, og NGO’er, som samles om følgende aktiviteter.

Dialogforum 1

🗓️ 11. marts 2024

Oplæg og dialog:
Hvad kan vi sige omkring effekterne af regenerativt landbrug ud fra den eksisterende praksisviden og forsøgsresultater?

Felttur

🗓️ 3. maj 2024

Gårdbesøg og fremvisning: Hvilke konkrete erfaringer og tilgange til at omsætte begrebet til praksis kan to vidt forskellige regenerative landbrug give indsigt i?

Dialogforum 2

🗓️ 16. maj 2024

Oplæg og dialog: Hvordan bør begrebet regenerativt landbrug defineres? Hvad er fordele og ulemper ved hhv. en snæver og bred afgrænsning? Er en certificering mulig?

Workshop

🗓️ 19. september 2024

Workshop og udvikling af policy paper: Hvad er muligheder og udfordringer for udviklingen af regenerativt landbrug i Danmark? Hvordan undgås faldgruber ift. greenwashing, samtidig med at der skabes mulighed for skalering? Hvordan kan regenerativt landbrug indgå i en differentieret arealanvendelse?

Stormøde på Christiansborg

🗓️ 12. november 2024

Præsentation af policy paper og debat med politikere på Christiansborg: Hvordan kan rammevilkårene for regenerativt landbrug styrkes politisk?

På baggrund af projektets aktiviteter vil Tænketanken Frej, med sparring fra en referencegruppe, producere følgende konkrete output:

Konkret output

Analyse

en kondensering af viden på området og en analyse af de forskellige definitioner af regenerativt landbrug.

Anbefalinger

en diagnose af udfordringer og muligheder, samt konkrete forslag til politikere og andre beslutningstagere på området.

Er du ikke en del af projektet men interesseret i dets resultater eller workshops, er du velkommen til at kontakte projektleder. Se mere nederst på siden.

Bag om projektet

Projektet er en del af det treårige projekt ‘Sæt Lys på Løsningen’, hvis overordnede formål er at belyse muligheder og begrænsninger ved tre vidt forskellige bud på løsninger på de kriser fødevaredanmark står overfor: genteknologi (2023) regenerativt landbrug (2024) og klimavenlig kost (2025).

Projektet indeholder udover aktørinddragelse en formidlingsdel. hvor der bliver afholdt offentlige debatter og lanceret et online vidensunivers.

Læs mere om projektet og sidste års emne, genteknologi


Projektet er støttet af

Har du spørgsmål?

Kontakt Malthe:

Malthe Thorshøj, projektleder

Malthe er projektleder på ‘Sæt lys på løsningen: Regenerativt landbrug?’.

Malthe er derudover proceskonsulent hvor han står for at lede Frej gennem forskellige projekter gennem faglig procesorienteret sparring.

Hvis du finder projektet interessant og gerne vil lære mere og/eller deltage i de kommende aktiviteter, så kan du kontakte Malthe på malthe@taenk-frej.dk eller
tlf. 42 94 38 01.

Afholdte aktiviteter

Høstfest

I samarbejde med Øm Klostergaard, Agrovi, DM BIO, Lejre Kommune, Innovations Centre for Organic Farming og ROMU, afholdte vi en høstfest om det regenerative potentiale og konkrete initiativer gennem landbrugsviden, oplæg, film og paneldebat, markvandring, maskin-demo og meget mere

Regenerative Agriculture Summit

Her mødes de store multinationale fødevarevirksomheder som Unilever og Nestlé, NGO’er og konsulenthuse, samt de obligatoriske agri tech-startups og en lille gruppe regenerative landbrugere, i et klassisk konference format med paneldebatter, talks, roundtables og masser af networking. Frej var med for at tage pulsen på denne mere coorperate del af udviklingen indenfor regenerativt landbrug

Groundswell festival

Lige før sommerferien drog projektleder Malthe Thorshøj og projektmedarbejder Josephine Camilla Nielsen ud i verden. Det gjorde de for at blive klogere på udviklingen af regenerativt landbrug i Europa. Turen tog dem til Groundswell Regenerative Agricultural Festival i England, hvor det nyeste viden på området og et internationalt perspektiv ventede.

Oplæg for landbrugsskolerne

I august fik projektleder, Malthe Thorshøj, fornøjelsen af at holde oplæg om regenerativt landbrug for en større gruppe undervisere til årsmødet for jordbrugets uddannelser med det mål at styrke landbrugselevernes kompetencer - og klæde dem på til at spille en proaktiv rolle i den grønne omstilling af landbruget og hvorfor regenerativt landbrug er relevant at beskæftige sig med som uddannelsesinstitution.