Genteknologi?

Muligheder og udfordringer ved brug af nye genteknologier* i planteforædling

*NGT eller cisgenetisk præcisions-mutagenese

EU-Kommissionen har i 2023 fremlagt et lovforslag, der skal gøre det nemmere at bruge nye genteknologier (også kaldet cisgenetisk præcisionsmutagenese eller NGT'er*) inden for den europæiske planteforædling. Lovforslaget lægger op til, at NGT’er ikke længere skal høre under GMO-lovgivningen, men i stedet reguleres på lige fod med traditionel forædling som krydsning og tilfældig mutagenese. På den baggrund har Tænketanken Frej gennemført en omfattende aktørinddragelse for at danne overblik over muligheder og udfordringer ved, at NGT’er bliver nemmere at bruge til planteforædling i EU. 

Øhm… Hvad var det nu forædling var?

Bare rolig! Hvis du gerne vil læse lidt op på planteforædling og dens udvikling gennem tiden, kan du spole tilbage til den anden del af vidensuniverset:

Rul videre og dyk ned i nogle af de væsentligste temaer, der diskuteres, når det kommer til NGT’er og deres anvendelse i fremtiden. Temaerne har en kort introduktion, og derefter kommer der argumenter for og imod udsagn, som relaterer sig til temaerne. 

* Vi vil herfra omtale cisgenetisk præcisionsmutagenese eller nye genteknologier som NGT - det er den beskrivelse, der bruges i lovforslaget fra EU Kommissionen.

Hvis du allerede nu er interesseret i et bestemt tema, kan du hoppe direkte til det her: 


Hvis du vil i dybden med temaerne og argumenterne for og imod, så tjek vores videnspapir ud. Her kan du få flere uddybende pointer indenfor hvert tema: 

De teknologiske muligheder ved at bruge NGT

NGT har potentialet til at reducere den tid, det tager at fremavle nye egenskaber i planter. For eksempel kan NGT mindske tiden for fremavl af egenskaber i byg fra 7-8 år til 5-6 år og muligvis halvere den for kartofler fra 14 år til 7-8 år*. NGT gør det muligt at skabe mere præcise genetiske ændringer på en mere effektiv måde uden at skulle bruge mange årtier på krydsninger og selektion for at opnå de ønskede egenskaber.

* Baseret på drøftelser med forskere og forædlere

“Med NGT kan vi efterligne mutationer/små genetiske forandringer, som kunne være sket af sig selv i naturen eller på marken, men som vi ikke har tid til at vente på og/eller har svært ved at finde derude. Med NGT kan vi ikke udrette noget, som ikke kunne være sket af sig selv i naturen. Men det går hurtigere.”

- Michael Broberg Palmgren, plantebiolog og professor på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Dyk ned i argumenter, der taler for og imod NGT’erns teknologiske muligheder:

Teknologiske muligheder ved NGT’er:

  • Potentiale til at fremskynde udviklingen af effektive og højtydende planter, der eventuelt er modstandsdygtige mod sygdomme, hvilket kan reducere behovet for pesticider. 

  • Kan bruges til at udvikle planter med øget potentiale til at binde CO2 i jorden eller til at forbedre afgrødernes ernæringsmæssige sammensætning.

  • Kan bidrage til en mere præcis og hurtig udvikling af de ovenstående ønskede egenskaber og dermed øge fødevaresikkerheden.

Teknologiske begrænsninger ved NGT’er:

  • Der kan potentielt være et udbyttetab, hvis man f.eks. øger plantens modstandsdygtighed overfor sygdomme.

  • Teknologien er ikke 100% præcis - der kan opstå såkaldte “off target”-effekter, hvor en del af plantens genom ved en fejl påvirkes.

  • Man kan ikke tilføje egenskaber, der ikke findes i planten i forvejen (fordi det udføres med cisgenese).

Et bidrag til en strukturel forandring mod et bæredygtigt fødevaresystem?

En af de primære årsager til, at man vil gøre det nemmere at bruge NGT’er til planteforædling i EU, er, at man håber på, at det kan blive et nyttigt værktøj til at håndtere nogle af de udfordringer, vi står over for i dag med klima, natur og miljø. Etisk Råd har i tråd med dette tidligere udtalt, at “det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer”, men har i samme ombæring nævnt, at det kun er tilfældet, hvis “der ikke er gode argumenter for at afvise dem” (Etisk Råd, 2019).

“Vi kan ikke effektivisere os ud af vores ubæredygtige landbrug. Der er brug for en grundlæggende omlægning, så vi laver mad til mennesker; ikke dyr. Med politiske rammevilkår kan vi sikre, at teknologierne understøtter den strukturelle forandring og ikke fastholder landbruget i en ubæredygtig praksis.”

- Charlie McPhillips, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Dyk ned i argumenter, der taler for og imod, at NGT’ers kan bidrage til strukturel forandring i fødevaresystemet:

Brugen af NGT kan bidrage til en strukturel forandring af fødevaresystemet:

  • NGT’er kan med deres hurtige og mere præcise teknikker være en vigtig brik i at modvirke klima-, miljø- og naturudfordringer.

  • De kan bidrage til at forbedre og øge produktionen af plantebaserede fødevarer.

  • De har potentialet til at kunne bidrage til en strukturel omstilling af fødevaresystemet, men det er også vigtigt, at det eksisterende fødevaresystem effektiviseres og tilpasses et forandret klima, sideløbende med arbejdet for en strukturel omstilling.

Brugen af NGT kan risikere at blive en sovepude for strukturelle forandringer af fødevaresystemet:

  • Der skal ske en strukturel forandring af et lige nu ubæredygtigt fødevaresystem, og det kræver meget mere end udnyttelsen af en ny teknologi.

  • Der eksisterer ikke økonomiske incitamenter til at udvikle afgrøder med egenskaber, der løser bæredygtighedsrelaterede udfordringer.

  • Det kan ende med, at NGT’er bidrager til at effektivisere det eksisterende fødevaresystem og dermed fjerner fokus fra behovet for nødvendige strukturelle forandringer.

Jevons Paradoks

I et fødevaresystem kan anvendelsen af nye genteknologier, der reducerer omkostningerne ved f.eks. foderproduktion, give anledning til det Jevons paradoks. Dette paradoks opstår, når en teknologisk effektivisering øger forbruget af en ressource, f.eks. dyrefoder, i stedet for at reducere det. Selvom billigere foder kan føre til en mere effektiv animalsk produktion, er der en risiko for, at dette samtidig giver en øget produktion og forbrug af animalske produkter, hvilket igen kan have negative miljømæssige konsekvenser og medføre yderligere bæredygtighedsudfordringer.

Forbrugerperspektiv og mistillid

I sidste ende er det dig som forbruger, der i supermarkedet tager stilling til, hvilke produkter du lægger i kurven. Derfor er det også interessant at undersøge, hvad befolkningen mener om genteknologi og planteforædling i dag. GMO debatten i 90’erne påvirker stadig visse dele af befolkningen i dag. Dengang blev der givet løfter, som den daværende teknologi ikke kunne opfylde, og virksomheder begik fejl, der har haft indflydelse på den efterfølgende opfattelse af genteknologier.

Tænketanken Frej og DI BIO har i samarbejde udført en forbrugerundersøgelse for at kortlægge, hvordan holdningen blandt danskerne er til genteknologier i dag. Den vil de følgende punkter tage udgangspunkt i. Hvis du synes, det lyder spændende, kan du også tage et kig på hele forbrugerundersøgesen.

Klik på mig for at læse befolkningsundersøgelsen!

Ud fra undersøgelsen kan man se, at flere respondenter er accepterende over for fremavl af planter ved brug af nye genteknologier som CRISPR (37%), end de er accepterende over for fremavl af planter ved brug af bestråling med radioaktivitet og kemi (9%).

- Frej og DI BIO’s forbrugerundersøgelse, 2023

Dyk ned i argumenter, der taler for og imod NGT’ers betydning for mistillid til fødevaresystemet i befolkningen:

Brugen af NGT vil ikke medføre en øget mistillid til fødevaresystemet blandt befolkningen:

  • Danskerne er mere positive over for at tillade NGT end traditionel forædling med stråling og kemi i EU.

  • Grundet en stor bekymring overfor klimaforandringer har befolkningens opfattelse af teknologier ændret sig markant - for eksempel anses atomkraft som mere acceptabelt end tidligere, når det er en klimavenlig energikilde. Måske kan det samme gælde for NGT.

  • Særligt unge i aldersgruppen 18-34 er mere åbne over for, at genteknologi bør tillades til planteforædling. Dette tal stiger, hvis NGT’er er med til at fremme bæredygtighed eller har positive sundhedseffekter.

Brugen af NGT vil medføre en øget mistillid til fødevaresystemet blandt befolkningen:

  • Danskerne har et lavt vidensniveau inden for både den eksisterende planteforædling og nye genteknologier - dette kan i sig selv øge mistilliden, da den manglende viden kan føre til opfattelsen af NGT som markant forskellige og derfor mindre "naturlige" end eksisterende forædlingsteknikker.

  • Der er en mistillid til, at særligt de multinationale virksomheder, der tager genteknologier i brug, ikke kan leve op til deres ansvar under det nuværende lovforslag.

  • I den nye lovgivning er mærkning af NGT i slutprodukterne ikke obligatorisk. Ikke desto mindre mener 64% af danskere, at de gerne vil have viden om NGT, hvis det tillades, for eksempel via en mærkningsordning.

Silodannelse, ejerskab og patentering

Patentering er ikke inkluderet i EU-kommissionens lovforslag, da det reguleres af et andet lovgivningssystem i EU. Det er dog et ret interessant punkt at dykke ned i, da patentering har stor betydning for dem, der forædler planterne. Der lægges op til, at der tages stilling til patentering og yderligere uklarheder i 2026.

“Hvis vi ikke bremser patenter inden for mutationsforædling og på oprindelige egenskaber, er der en stor fare for at forædlingen samles ved få store firmaer. Dette vil bryde med den meget store mangfoldighed, der er i forædlingsbranchen i dag.”

- Birger Eriksen, Direktør Sejet Planteforædling og formand for Danske Sortsejere

Dyk ned i argumenter, der taler for og imod patentering af NGT planter:

Man bør kunne tage patent på genomet på planter fremavlet ved brug af NGT:

  • Patenter er afgørende for at sikre økonomiske incitamenter der motiverer virksomheder til at investere i udviklingen af nye egenskaber i afgrøder

  • Patenter og tilknyttede indtægter kan bidrage til at opretholde økonomisk rentabilitet for alle størrelser af virksomheder, hvilket kan engagere dem endnu mere i udviklingen af nye planteegenskaber.

  • Patentfortalere fremhæver, at patentkrav fremmer gennemsigtighed i forhold til udviklingen af patenter, hvilket resulterer i færre forretningshemmeligheder og dermed øger mulighederne for videre udvikling ved hjælp af lignende metoder

Man bør ikke kunne tage patent på genomet på planter fremavlet ved brug af NGT:

  • Formålet med at fremme udviklingen af klimatilpassede afgrøder kan komme i fare, hvis der er patent på de nye afgrøder

  • Hvis et begrænset antal selskaber ejer patenterne kan det resultere i mindre genetisk variation og mindre lokal tilpasning på tværs af EU, og kan begrænse mulighederne for både forædlere og forskere i at videreudvikle afgrøderne.

  • Gennem det nuværende system får udviklere også betaling som ved et almindeligt patent, men dog med mulighed for at andre kan udvikle videre på planten

Mikroorganismer?

EU-kommissionen har ikke taget stilling til brugen af NGT i mikroorganismer på trods af en bevægelse mod en mere lempelig anvendelse af nye genteknologier i planter til fødevarer. Disse mikroorganismer, også kendt i Danmark som biosolutions, anses for at have stort potentiale til at bidrage til en mere bæredygtig fødevaresektor. Flere organisationer, virksomheder og danske politikere opfordrer til at gennemføre en lignende lovgivningsproces for brugen af NGT i mikroorganismer.

“Det er i dag muligt at opnå godkendelse til brug af genediterede mikroorganismer til udsætning i USA, og dermed vil man kunne opnå disse fordele i USA. Det vil give det Amerikanske fødevaresystem nogle kompetitive fordele, som det vil være vanskeligt at adressere for det Europæiske fødevaresystem, hvis der ikke skabes muligheder for at få sikre genediterede mikroorganismer til udsætning på markedet.”

- Carsten Hjort, Senior Director R&D, Novozymes

Dyk ned i argumenter, der taler for og imod, at vi skal kunne bruge NGT i mikroorganismer:

Brugen af NGT i mikroorganismer bør ændres:

  • Brugen af NGT i mikroorganismer kan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion.

  • For at opnå en bæredygtig fødevareproduktion skal vi ikke kun effektivisere det nuværende system, men også udvikle nye produkter, der kan skabe strukturelle forandringer. Biosolutions har potentiale til i yderligere grad at bidrage til dette mål, hvis brugen af NGT i mikroorganismer tillades.

  • Sektoren kan bidrage til alt fra præcisionsfermenterede produkter, der kan erstatte en animalsk industri til kvælstoffikserende bakterier, der kan erstatte en stor andel af den anvendte kunstgødning.

Brugen af NGT i mikroorganismer bør ikke ændres:

  • Der er ricisi forbundet med brugen af mikroorganismer, især hvis det ikke foregår i lukkede systemer, og de spredes i naturlige miljøer - hvis de forårsager skade, er de svære at fjerne igen, da de ikke er synlige ligesom planter.

  • Det er klogt at udøve forsigtighed og omhyggelighed, når det kommer til nye biosolutions, da dette område er nyere end planteforædling.

  • Europa, og særligt Danmark, har allerede mange europæiske virksomheder, der producerer mikroorganismer til fødevarer. De producerer bakterier og enzymer til et globalt marked og driver udviklingen på trods af GMO-reguleringen i EU.

En verden fuld af teknologi og ukendt territorium

Puha, den nye genteknologi og hvordan vi anvender den, er altså et ret komplekst emne - det synes vi også. Og de fleste ved slet ikke noget om det, selvom vi omgiver os med mad, der er udviklet ved hjælp af radiaktiv bestråling, gener fra fremmede organismer og måske endda en gensaks. 

Men derfor er det kun endnu mere vigtigt, at du nu ved lidt mere om det! Tænk gerne over, hvordan du kan sprede denne viden til flere, så de også kan tage flere oplyste valg - om det er til en diskussion i klasselokalet, eller når du står i supermarkedet og skal vælge popcorn med non-GMO mærket til eller fra.

Med genteknologi dykker vi ned i et lille aspekt af fødevaresektoren i Danmark og resten af Europa. Ligegyldigt om man mener, at den nye genteknologi kan bidrage til et mere bæredygtigt fødevaresystem eller ej, vil teknologien altid kun være ét ud af mange værktøjer. Det er vigtigt, at vi stiller større krav til, hvad vi vil med vores fødevarer.

Du har nu fået vigtig viden, så du på et mere oplyst grundlag kan deltage i debatten og diskutere fremtiden for fødevaresektoren!

Vi glæder os til at se dig!

Hvis du kunne tænke dig at læse mere, så anbefaler vi at læse dem her:

Har du spørgsmål?

Kontakt Nina:

Nina McAlpine Holst, projektmedarbejder og ansvarlig for vidensuniverset

Nina er projektmedarbejder på ‘Sæt lys på løsningerne - Genteknologi?’ og har stået for udarbejdelsen af dette vidensunivers. Hun er desuden projektmedarbejder på projektet ‘Fra jord til skolebord’. Her bidrager hun især med sin viden omkring natur, landbrug og arealanvendelse i Danmark.

Når hun ikke er hos Frej læser hun en kandidat i naturforvaltning på Københavns Universitet. Nina er vild med med planter og vil gerne skubbe den danske fødevaresektor i en mere klimavenlig retning.

Du kan kontakte Nina på nina@taenk-frej.dk.

Projektet og videns-universet er udviklet med støtte fra: