Drømmer du om en verden uden madspild? Det gør vi i Frej! Danmark er faktisk europæisk mester i madspild og med et gennemsnit på 845 kg affald pr. indbygger, er vi det land i Europa, der smider allermest mad ud. Det svarer til mad for en værdi af 8,4 mia. kr. hvert år.
Med en pågående klimakrise, den seneste energikrise og en ulmende fødevarekrise er det mere aktuelt end nogensinde at løse vores samfunds udfordringer med madspild. Men hvor skal vi starte? Er det forbrugeren, supermarkedet, fødevaregrossisten eller landbruget, der har løsningerne? Og hvad kan du selv gøre for at hjælpe?
Kom med til debat og fællesspisning med Frej i København onsdag d. 23. november fra 17:30 - 20:00. Vi har inviteret repræsentanter fra forskellige led i fødevarekæden samt personer med stor indsigt i madspildsproblematikker for at blive klogere på madspildet i Danmark.
Tag en ven under armen og kom og bliv klogere på, hvordan vi kan sætte madspildet til livs, mens du får stillet sulten med et lækkert og madspildsvenligt måltid!