Unge Spirer

Plantebaserede fødevarer er i massiv fremgang hos forbrugerne verden over, og det er uundgåeligt en vigtig del af løsningen mod et mere bæredygtigt fødevaresystem. Men ser vi på indholdet i de mange nye planteprodukter er råvarerne desværre ikke ”made in Denmark”. Skal dansk landbrug blive mere bæredygtigt, er produktion og udvikling af flere planter til mad en vigtig del af løsningen. Samtidig vil vi gerne fremme en større afsætning og efterspørgsel på lokale råvarer.

 

Hvad?

Vi byder velkommen til to møder om produktion af proteinafgrøder til plantebaserede fødevarer – et ungt marked i vækst

Hvem?

Arrangementet er for unge landmænd og gartnere, der brænder for at dyrke planteproteiner direkte til de danske fødevareproducenter

Hvornår?

Torsdag den 16. juni 2022,
kl. 9.30-14.30

Torsdag den 27. oktober 2022,
kl. 9.30-14.30

Resultater

Hør om en ung driftsleders oplevelser til mødet med investorer og aftagerer

Er du ung landmand eller gartner?

- Og er er du interesseret i proteinrige afgrøder som hestebønner, ærter, kikærter, linser, lupiner, quinoa og hamp?

Vi tror på at danske planteprotein-afgrøder kan blive et væksteventyr for Danmark. Men vi ved også at der både skal handling og afsætning på agendaen. Derfor samler vi alle jer nye landmænd og gartnere, der brænder for at dyrke planteproteiner direkte til de danske fødevareproducenter

Vi rykker ind på to lokationer – og du er inviteret med! Del din stemme, dine erfaringer og dine visioner.

Tilmeld dig begge dage – de favner hele spektret: Fra dyrkning til business.

 
 

Part 1 - Dyrkning og muligheder

16. juni kl. 09:30 – 14:30
Ravnholt Gods, Fyn

Mød dygtige rådgivere og landmænd, der er lykkedes med planteprotein-afgrøder. Hvilke afgrøder er der fremtid i allerede nu? Og hvilke afgrøder kræver at vi rykker tættere sammen og skaber fælles værdikæder?

Part 2 - Business: Afsætning nu!

27. oktober kl. 09:30 – 14:30
Axelborg, København

Vi har inviteret aftagere og investorer med for at møde jer. Nu skal der snakkes forretning. Hvem skal nyde godt af de kommende års høst?

Projektet Unge Spirer er organiseret i partnerskab med Landbrug & Fødevarer og Seges og er blevet til med støtte fra Foreningen Plan Danmark.