Antibiotikaforbruget i den animalske produktion i Danmark: højt eller lavt?
I dette vidensunivers kan du blive klogere på antibiotikaforbruget i den animalske produktion i Danmark. Vi dykker ned i, hvorfor vi skal reducere antibiotikaforbruget, hvilke udfordringer og barrierer der er, men også hvilke muligheder og løsninger der findes. Når vi taler om den animalske produktion, sætter vi her fokus på grise og kvæg.
Antibiotikaforbruget i dag
Danmark har en stor animalsk produktion af særligt grise, men også malkekvæg. Den danske grisebestand er på ca. 12,5 millioner grise, og det er en relativt set stor bestand i forhold til Danmarks størrelse. Derfor bruges der også klart mest antibiotika i griseproduktionen, hvor forbruget ligger på ca. 72 ton om året. Til sammenligning ligger antibiotikaforbruget til mennesker på ca. 47 ton om året og til kvæg på ca. 8 ton om året. Det er selvfølgelig vigtigt at nævne, at der er mange flere grise end mennesker.
Figur 1: Totalt forbrug af antibiotika for dyrearter og mennesker, 2013-2022
Sammenligning med andre EU-lande
Sammenligner vi antibiotikaforbruget i Danmark med andre lande i Europa, der har tilsvarende husdyrproduktioner, så er vi ét af de lande, der har det laveste forbrug af antibiotika til vores husdyr
Figur 2: Udvikling i antibiotikaforbrug i lande med relativ stor griseproduktion (i mg/PCU Population Correction Unit)
Man kan dog ikke sammenligne forbruget direkte, da der er stor forskel på, hvordan dyreholdet ser ud i en given besætning. Det er oftest smågrise og kalve, der får mest antibiotika og besætninger med et højt antal af disse dyrehold, vil derfor anvende mere antibiotika end andre. Danmark har et højt antal af både kalve og smågrise, men langt størstedelen af dem bliver eksporteret til udlandet, hvor de fedes op og slagtes, og antibiotikaforbruget følger således med.
Danmark har et forholdsvist lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med andre sammenlignelige lande. Den udvikling er ikke kommet af sig selv. Der er flere årsager til, at forbruget er faldet. Det dykker vi ned i her. Det kan bruges som inspiration til, at andre lande kan indføre samme tiltag eller andre områder, og kan lade sig inspirere af reguleringen af antibiotikareduktionerne.
Historisk udvikling af antibiotikaforbrug og -reduktion
Efter 2. verdenskrig begyndte man i høj grad at behandle mennesker med antibiotika, og kort tid efter begyndte man også at anvende antibiotika i den animalske produktion.
I løbet af 1980’erne og 1990’erne kom der et øget fokus på resistensudvikling. Der voksede en global bekymring for antibiotikaresistens i samfundet på grund af brugen af store mængder antibiotika hos både dyr og mennesker.
Hvert år udgives en rapport med data om antibiotikaforbrug og forekomsten af resistens. Disse rapporter gør det muligt at følge antibiotikaforbruget og de potentielle risici for resistensudvikling over tid.
Derfor begyndte man i 1990’erne at overvåge antibiotikaforbruget i Danmark og i 1995 blev overvågnings - og forskningsprogrammet DANMAP (Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme) etableret. Formålet med DANMAP er at overvåge og kortlægge forbruget af antibiotika til dyr og mennesker i Danmark samt udviklingen af antibiotikaresistens.
WHO ser stadig antibiotikaresistens som en af de største sundhedsrisici. Overvågningen af antibiotikaforbruget og bekymringerne for resistensudvikling har gennem tiden haft indflydelse på indførelsen af en række reguleringer på antibiotikaforbruget i den animalske produktion. Her kommer nogle historiske nedslag, hvor forskellige tiltag er sat i værk.
I 1995 blev det forbudt for danske dyrlæger at have en fortjeneste ved salg af antibiotika.
I 1999 indførte Danmark et forbud mod brugen af vækstfremmende antibiotika i den animalske produktion. Siden 2006 har forbuddet været gældende i hele EU.
I 2010 indførte Fødevarestyrelsen Gult-kort ordningen efter en stigning af antibiotikaforbruget i 00’erne. I 2016 reviderede man Gult Kort-ordningen og nedsatte grænseværdierne for antibiotikatyper, der er vigtige for behandling af mennesker.
-
Vækstfremmende antibiotika blev brugt til at få dyrene til at vokse hurtigere med henblik på at effektivisere produktionen.
-
Gult Kort-ordningen har til formål at begrænse antibiotikaforbruget hos grise. Helt konkret betyder ordningen, at en griseproducent, der overstiger de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, vil få en advarsel og skærpet tilsyn. Hvis forbruget ikke reduceres inden for ni måneder, vil besætningen risikere begrænsninger i produktionen eller bøder (rødt kort).
Figur 3: Antibiotikaforbrug til mennesker og dyr, 1990-2022
Vi kan se her, at antibiotikaforbruget stiger i 00’erne og er faldende efter 2010, hvor Gult Kort-ordningen indføres. Ordningen har medvirket til, at der samlet er brugt ca. 20 % mindre antibiotika i svinestaldene i 2016 end i 2009, hvor forbruget var på sit højeste i tiden efter antibiotiske vækstfremmere blev forbudt.
Sektoren har også selv lavet frivillige indsatser bl.a. i forhold til brugen af visse antibiotikatyper, der er vigtige for mennesker.
Disse tiltag har blandt andre bidraget til antibiotikareduktion i den animalske produktion i løbet af de sidste 30 år. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe her.
Hvorfor skal vi reducere brugen af antibiotika?
Vi har nu slået fast, at Danmark er i front, hvad angår antibiotikareduktion i den animalske produktion. Det er godt, men er det godt nok? Forskningen viser, at vi i Danmark er en af de bedste, men hvorfor skal vi så fortsætte med at reducere antibiotikaforbruget?
Danmark har en førerposition, men er det godt nok?
Bare fordi Danmark er et såkaldt foregangsland, må det ikke føre til, at vi bliver passive. Danmark har nemlig en stor eksport af produkter fra husdyr, og den animalske produktion tiltrækker international opmærksomhed. Vi har altså et særligt ansvar for at sikre et stadigt mindre forbrug af antibiotika i den animalske produktion, også selvom reduktionerne bliver sværere og sværere at nå i mål med. Vi skal nemlig fortsat blive ved med at forbedre os og gå mod så lille et forbrug som muligt ved at sikre, at dyrene slet ikke bliver syge i første omgang.
Et mere bæredygtigt landbrug
Hvis vi skal opnå et mere bæredygtigt landbrug, end det vi har i dag, skal vi fortsætte med at reducere antibiotikaforbruget i den animalske produktion. Vi skal sætte barren for andre lande, og vise vejen for fælles EU-regler på området, der kan skabe en mere bæredygtig produktion.
I den moderne industrialiserede produktionsform, er der stort fokus på produktivitet og effektivitet. Vi kan og skal ikke fjerne antibiotika i den nuværende produktionsform, for syge dyr skal selvfølgelig behandles, men der skal arbejdes på at forbedre dyresundhed og dyrevelfærd gennem forebyggende tiltag, så der i mindre grad er brug for antibiotika i den animalske produktion også selvom det er en udfordring at udvikle og implementere nye måder at forholde sig til dyresundhed på.
Udfordringer og løsninger
ved reduktion af antibiotikaforbruget i den animalske produktion
Vi har samlet aktører på tværs af sektoren - dyrlæger, landmænd, medicinalindustri, foderproducenter, alternative foderproducenter og interesseorganisationer for at kortlægge udfordringer og udvikle løsninger som erhvervet selv kan igangsætte samt anbefalinger til politisk regulering på området. Hvis du vil dykke ned i alle udfordringer og løsninger/anbefalinger, så kan du tjekke løsningskataloget ud her:
Udfordringer og løsninger på flere niveauer
I forbindelse med kortlægningen fandt vi frem til udfordringer på fire forskellige niveauer: lovgivning og regulatoriske barrierer, økonomi og incitamentsstrukturer, forebyggelse, diagnostik og behandling samt uddannelse og opkvalificering. Her kommer eksempler på nogle af de udfordringer og løsninger der findes.
Lovgivning og regulatoriske barrierer
-
Fødevarestyrelsens fastsatte grænseværdier i Gult Kort-ordningen er så høje, at alt for få besætninger tildeles et gult kort og kommer under skærpet tilsyn.
Fodertilskud må ifølge lovgivningen ikke anprises som sygdomsforebyggende i henhold til Foderstoflovgivningen. Det betyder, at foderproducenterne ikke kan markedsføre deres produkter til forebyggelse på trods af dokumentation for, at de kan bidrage til at forbedre dyrenes sundhed og dermed reducere behovet for antibiotika.
-
Sænk Gult Kort-ordningen grænseværdier til et niveau, der motiverer flere besætninger til at indføre forebyggende tiltag, og dermed sænke forbruget yderligere.
Der er et stort potentiale i at anvende alternative tilskud i foderet. Dyrenes sundhed kan øges, hvorfor der er mindre chance for sygdom og derfor mindre brug af antibiotika. Det kræver en revidering af loven, hvor man lemper regler for anprisning af forebyggende alternativer, så det fx bliver lovligt at anprise effekten af foder ud fra en række prædefinerede dokumentationskrav. På den måde udvikles og implementeres produkter, der skaber bedre dyresundhed uden, at de skal optages som lægemidler for at blive brugt.
-
Der arbejdes på at udvikle, producere og markedsføre nye foderingredienser og tilskud baseret på alt fra fermenteret rapsskrå og tang, bio-aktive plantestoffer fra halofytplanter, antimikrobielle proteiner i kartofler etc.
Fodertilskud skal forbedre dyrets sundhed generelt. Kun lægemidler må have en forebyggende og behandlende effekt. Derfor er foder og fodertilskud ulovlige at anprise som forebyggende tiltag, der kan reducere antibiotikaforbruget.
Økonomi og incitamentsstrukturer
-
Der findes ingen økonomiske incitamentsmodeller eller tilskudsordninger, der belønner et reduceret antibiotikaforbrug bla. fordi konkurrencen på pris er hård. Der er således ingen økonomisk gulerod til de landmænd, der har et lavt forbrug af antibiotika.
Antibiotika er et meget billigt virkemiddel. Det er langt dyrere at ændre produktionsform, så dyrene bliver mindre syge.
-
Der skal indarbejdes incitament til lavt antibiotikaforbrug i slagtepræmien - fx. inspireret af praksis i Sverige, hvor præmien reduceres, hvis der anvendes antibiotika uden først at afprøve alternativer. Derudover kan erhvervet, anført af slagterierne, udvikle egne incitamentsmodeller på området, der belønner tiltag i reduktionen af antibiotika, uden at det kompromitterer dyresundhed og velfærd, med en højere afregningspris.
-
Slagtepræmien er et tilskud, der gives til landmanden for kvier, stude og tyre under 30 måneder og over 130 kg, der slagtes i DK eller et andet EU-land.
Den skal sikre en fortsat produktion af slagtekvæg hos danske landmænd og understøtte forsyningen til slagterierne.
Forebyggelse, diagnostik og behandling
-
Der er et strukturelt problem med uopdaterede staldsystemer. Der er meget lang sagsbehandlingstid på miljøtilladelser og tilskudsordninger ifm. nye stalde, der er bedre indrettet, så dyrene ikke bliver lige så syge fx pga. træk i gamle stalde
Det er svært - selv for rutinerede dyrlæger - at give en præcis diagnose (obduktioner af dyr viser, at dødsårsagen ofte er en anden end det, der er behandlet for). I griseproduktionen ses en tendens til unødig flok-behandling med antibiotika.
-
Opdatere staldsystemerne, der skal sikre gode forhold for dyrene og mindske chancerne for smitte. Det kræver hurtigere sagsbehandling på miljøtilladelser og flere tilskudsordninger
Ved mere præcis diagnostik kan dyrlæger og landmænd undgå fejlbehandling samt overforbrug af antibiotika. Det kræver bedre anvendelse af faciliteterne i det branchespecifikke laboratorium, som skal sikre en hurtig og sikker diagnostik, så akutte infektioner kan behandles korrekt. Derudover skal der gives flere enkeltdyr-behandlinger frem for flok-behandlinger, hvor det er muligt.
Uddannelse og opkvalificering
-
Der er ikke tilstrækkeligt fokus på forebyggelse, herunder smittebeskyttelse, i undervisningen på landbrugsskolerne og dyrlægestudiet. Ligesom der mangler specifik efteruddannelse inden for dette.
En stor andel af medarbejderne på bedrifterne er udenlandsk arbejdskraft, der ikke nødvendigvis har en landbrugsfaglig uddannelse, og ofte kun instrueres i rutinebehandling.
-
Mere praksisorienteret og kvalitetssikret undervisning omkring forebyggelse og alternativer til antibiotika på landbrugsskolerne og dyrlægeuddannelsen.
Der bør stilles krav til et udvidet medicinhåndteringskursus for landbrugsmedarbejdere på bedrifterne
Ansvarlig anvendelse af antibiotika
Når vi dykker ned i konkrete løsninger på enkelte udfordringer, skal det ses i en større sammenhæng, hvor der er flere bæredygtighedshensyn at tage. Når vi ser på antibiotikaforbruget i den animalske produktion, er der en sammenhæng mellem konventionelt landbrug med mere kliniske, effektive og lukkede staldsystemer og et højt antibiotikaforbrug i modsætning til økologiske landbrug med mere plads og åbne staldsystemer og et lavt antibiotikaforbrug.
Figur 4: Antibiotikaforbrug i dansk svineproduktion, 2016-1018
Man skal altid have for øje, at reduktion af antibiotikaforbruget ikke må ske på bekostning af udviklingen af produktionssystemer, der fremmer dyrevelfærd. Det er vigtigt at understrege, at syge dyr selvfølgelig skal behandles med antibiotika, så de kan blive raske.
-
Vi skal generelt spise mindre men bedre kød og sigte mod en animalsk produktion, der i højere grad varetager dyrenes naturlige adfærd.
Medicinalvirksomheder udvikler bedre og billigere vacciner, der kan konkurrere med antibiotika i pris-effektivitet.
Dyrlæger og landbrugsmedarbejdere bliver fagligt motiveret af at bruge mindre antibiotika og fokusere mere på forebyggelse.
De store andelsselskaber går forrest ved at skabe en incitamentsmodel, der belønner bedre dyresundhed, herunder lavere antibiotikaforbrug.
Landbrugssystemer, herunder fodring for bedre dyrevelfærd og lavt antibiotikaforbrug fremmes politisk, og interesseorganisationerne er med til at skubbe dagsordenen.
Politikerne bidrager til at kigge på lovgivningsmæssige barrierer for et reduceret forbrug efter i sømmene og samtidig skærpe krav og ambitioner på området.
Uddannelsesinstitutionerne løfter kompetenceniveauet på området, og er med til at fremme en mere holistisk tilgang til dyresundhed, hvor man fokuserer på faktorer som ernæring (fodersammensætning), staldforhold og dyrevelfærd.
Hvis du kunne tænke dig at læse mere, så anbefaler vi at læse dem her:
Har du spørgsmål?
Kontakt Malthe:
Malthe Thorshøj, projektleder og proceskonsulent
Malthe er er projektleder på projektet “Bonden til Borgen - reduktion af antibiotika i den animalske produktion”. Har du spørgsmål til projektet, vidensuniverset eller løsningskataloget kan han kontaktes på malthe@taenk-frej.dk
Kilder
Figur 1
DANMAP - 2022: “Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark”.
Figur 2
ESVAC - 2022: “European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption”.
Figur 3
DANMAP - 2022: “Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark”.
Figur 4
Sådan ligger landet - 2022. Tal om landbruget.
