Reguleringsbarrierer
Regulering: Bremseklods for bæredygtighed?
Klimamålene er sat, og nu er det tid til at handle på dem. For at nå i mål med målsætningen om en 70% drivhusgasreduktion i 2030, er det nødvendigt, at alle sektorer bidrager. Det gælder selvfølgelig også landbrugs- og fødevaresektoren. Men meget tyder på, at innovationen af nye bæredygtige produkter bremses af den nuværende lovgivning.
I Frej har vi kigget reguleringen efter i sømmene og stillet os selv og en række aktører spørgsmålene: Er reguleringen blevet en bremseklods for bæredygtig udvikling? Er der behov for en ændring, så processen for godkendelserne af bæredygtige innovationer speedes op? Og kan det lade sig gøre uden, at forbrugerne- dyrenes og naturens sikkerhed forringes?
God fornøjelse!
Explainervideo:
fra klima- til reguleringshockeystav
Bliv klogere på den grønne omstillings reguleringshockeystav
Podcast
Vejen er brolagt med snørklede EU-regler og kræsne danskere. En af udfordringerne kaldes Novel Foods forordningen og den, og meget mere, kan du blive klogere på i vores podcast-fortælling i tre dele.
4 cases hvor reguleringen bremser den grønne udvikling
Hvor er det, at regulering bremser den bæredygtige udvikling? Vi har samlet fire forskellige eksempler
Explainer: En regulatorisk hockeystav?
Fødevare- og landbrugssektoren har et stort reduktionspotentiale, men store og små virksomheder oplever, at de bremses i deres bæredygtighedsarbejde, fordi nye innovationer og teknologier skal igennem langstrakte godkendelsesprocedurer, hvor de ofte i flere år ligger stille i skrivebordsskuffer. Der findes simpelthen en omvendt hockeystav - den regulatoriske hockeystav!
Se videoen og bliv klogere på, om regulering er blevet en bremseklods for bæredygtighed.
Podcast: 1001 nats søvnløshed -
En radiofortælling om den kringlede vej til fødevareinnovation
Du kan blandt andet høre fortællingen om virksomheden Twisted Leaf, der har lavet kaffeblade til et velsmagende produkt, men nu løber panden mod muren. Det gør de blandt andet, fordi kaffeblade ikke er blevet anvendt inden for EU’s grænser før 15. maj 1997. Det er dermed en “Novel Food”. Fødevaremarkedet udvikler sig hurtigt og meget tyder på at lovgivningen ikke kan følge med.
Synes du at det lyder skørt? Så lyt med og bliv klogere i Frejs podcast-fortælling i tre dele!
Du kan finde alle afsnit på din iPhone, på Spreaker eller i din yndlings podcast-app under “Frejs Fødevarefrekvens”.
4 eksempler, hvor reguleringen bremser den grønne omstilling
1. udviklingen af klimavenlige fødevarer
Novel Foods
og hvorfor oplever novel foods reguleringsbarrierer?
Klik dig igennem infoboksene herunder og lær mere
2. reduktionen af pesticider i landbruget
Hvordan?
EU vil halvere brugen af kemiske pesticider inden 2030. En af løsningerne på dette er at erstatte nogle pesticider med biologiske plantebeskyttelsesmidler. Desværre bremses denne udvikling af, at EU har en af verdens længste godkendelsesfrister for alternativer til kemiske pesticider. En frist på mellem 5-7 år. Til sammenligning har lande som USA og Brasilien en godkendelse af et produkt indenfor 2-3 år.
Hvorfor er en kortere godkendelsesfrist vigtig?
De europæiske landmænd har færrere alternativer til rådighed end f.eks. Nord- og Sydamerika trods den mere ambitiøse politik og målsætninger for reducering af kemikalier i forbindelse med landbrug og fødevarer i Europa.
Så for at imødekomme målsætningen om en halvering af kemiske pesticider i landbruget, må og skal godkendelsesfristen nedbringes, så landmændene har alternativer at trække på.
Det er vigtigt, at godkendelsesprocessen speedes op, uden at forsigtighedsprincippet overskrides. En af måderne, hvor dette kan efterleves er, ved at lave en ”fast-track” ordning for biologiske midler, så de godkendes først, samt en generel opprioritering af administration af godkendelser i EU.
3. kampen mod madspild og sundhed
Hvordan?
Fermentering bruges ofte til at gære bestemte fødevarer i sine mælkesyrebakterier eller andre mikroorganismer, for at producere enten syre eller alkohol - f.eks. sukker og fibre. Disse kaldes for metabolitter, der udover smag giver fødevareprodukterne bedre ernæring og tekstur og ikke mindst en længere holdbarhed. Fermenteringsprocessen finder naturligt sted i mange produkter som f.eks. yoghurt, vin, ost, kaffebønner og brød. Desværre arbejdes der i EU på at regulere fermenteringsteknologien, så det i fremtiden vil anses som et tilsætningsstof. Det betyder, at en af verdens ældste teknikker - gæringsprocessen, der indtil videre har haft en lang historie uden komplikationer og negative konsekvenser, nu bliver underlagt tung regulering og lange godkendelsesprocesser.
Hvorfor er fermentering vigtigt?
Konsekvensen er potentielt, at færre virksomheder vil bruge fermenteringsteknikken. Flere produkter vil få tilsat kemikalier som alternativ til fermenteringen, der gør produkterne mindre sunde. Flere produkter vil miste holdbarhed, der vil medføre et endnu større globalt madspild. I dag smides et sted mellem 30-50% af verdens mad ud uden nytte for mennesker eller dyr. Fermentering er altså med til at skabe en stadigt mere bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug.
4. sundhedsfremmende produkter
Hvordan?
Probiotika er levende mikroorganismer, der findes i mange forskellige produkter som f.eks. yoghurt, mælk, lægemidler og kosttilskud. Der findes et væld af dokumentation på, at probiotika har sundhedsfremmende virkninger for både børn og voksne. World Health Organization (WHO) skriver at probiotika “er levende mikroorganismer, der i de rette mængder, har sundhedseffekter”. Desværre har Den Europæiske Kommission udstedt en Guidance, hvor de siger, at probiotika skal anses for at være en sundhedsanprisning og ikke et næringsstof ligesom fibre, vitaminer og mineraler.
Hvorfor er det slemt?
Det har den konsekvens, at medlemslandene i EU har meget forskellige regler for, hvordan fødevarer med probiotika må markedsføres. Mange steder bliver det så uklart for forbrugerne, at de ikke har mulighed for at se, hvilke produkter i supermarkedet, der indeholder probiotika, og udbredelsen af disse produkter udnyttes ikke fuldt ud.
Podcast og explainer-video om reguleringsbarrierer er produceret med støtte fra Chr. Hansen.
