Blue Foods

Brevkassen

Frejs brevkasse har svaret på alle dine spørgsmål om mad fra havet! Her vil vi blandt andet svare på spørgsmål til, hvordan man vælger den mest bæredygtige fisk, hvad akvakultur egentlig er, om der er nogen fremtid i tangproduktion og hvordan global opvarmning påvirker fiskeriet og de marine økosystemer.

“Kære Brevkasse,

Hvad er status på dansk fiskeri i dag?

Hilsen Jakob”

Kære Jakob

I middelalderen spillede fiskeriet en vigtig rolle i Danmark, hvor blandt andet sild fra Øresund var Danmarks vigtigste eksportvare. I dag spiller fiskerisektoren en mindre økonomisk rolle. I 2018 var der 4750 aktive danske erhvervsfiskere i Danmark og fiskeriet udgjorde mindre end 1% af bruttonationalproduktet (1).

I Danmark bliver der fanget fisk til to formål: til industrien og til konsum. Industrifisk består af arter, der fanges med formål om at lave fiskeolie- og mel - produkter som blandt andet bruges som dyrefoder. 60% af den fisk der bliver fanget i Danmark, er industrifisk. Konsumfisk består af arter, der fanges med formål om at blive til menneskeføde. Konsumfiskeriet er det mest værdifulde da 75% af omsætningen fra fiskerisektoren kommer herfra (2). I alt eksporterer Danmark fisk og fiskeprodukter for 28 mia. kr. i 2019 (3). Alligevel importerer vi 90% af den fisk vi spiser i Danmark (4).

De fangstmetoder der hovedsageligt bliver brugt i Danmark er trawl, snurrevod, snurpenot, nedgarn eller bundgarn og ruser. Disse redskaber består alle af et net, der enten trækkes gennem vandet eller sættes fast i havbunden. Størstedelen af det danske erhvervsfiskeri foregår med trawl, som er en stor kegleformet netpose, der aktivt trækkes gennem vandet (5).

“Kære Brevkasse,

Er traditionelt fiskeri bæredygtigt?

Hilsen Josephine”

Kære Josephine

Trawl, som er den mest brugte fangstmetode indenfor traditionelt fiskeri, fungerer ved at et net trækkes henad eller lige over havbunden. Denne metode kan derfor påvirke havmiljøet ved at nettet forstyrrer havbunden og leveområderne (bla. skjulesteder og fødeemner) til de fisk der fiskes efter. Bifangst er et andet problem knyttet til denne fangstmetode, og relaterer sig til at de store net fanger andre arter (fx. truede arter såsom hajer og rokker), end de er sat ud til at fange. Skånsomt kystfiskeri er et alternativ til trawl og foregår enten med bundgarn eller snurrevodsfiskeri. Bundgarn fungerer ved at garnet står stille i vandet eller på havbunden, hvor fiskene selv svømmer ind i nettet. Denne metode har derfor minimal eller slet ingen påvirkning af havbunden. Snurrevodsfiskeri fungerer ved at et net trækkes hen ad havbunden, men i modsætning til trawl foregår det ved meget lav hastighed og i et let træk, da nettet trækkes ind på dæk ved hjælp af hydraulik. Derudover foregår denne type kystfiskeri langs kysten i mindre fartøjer og fiskerne kan derfor levere dagfanget, fersk fisk (6).

Overfiskeri forekommer hvis antallet af fisk, der fiskes ud af en population, er højere end antallet af nye fisk der tilføjes, og populationen dermed falder og på sigt bliver så lille og spredt at de bliver ulønsomme at fiske efter. Det punkt, hvor man kan fange flest fisk og samtidigt bevare population i god tilstand kaldes det maksimale bæredygtige udbytte. Gennem internationalt samarbejde er der fastsat kvoter, som definerer grænser for hvor store mængder af de forskellige arter der må fanges. I oktober 2021 har EU-kommissionen lagt op til, at der fremover må fanges markant færre fisk i
Østersøen end der fanges i dag. Danmark bakker op om denne beslutning, da det er vigtigt at sikre fremtidens fiskebestand (7). Derudover vil fiskerne kunne fange færre fisk fra en overfisket bestand, end hvis bestanden var på
sit maksimale bæredygtige udbytte.

“Kære brevkasse,

Hvad står MSC- og ASC-mærkningsordningerne for, og kan
jeg stole på at de produkter jeg køber med disse mærker,
er ansvarlig produceret og fanget?

Hilsen Amalie”

MSC-mærket er repræsenteret på produkterne fra 421 globale fiskerier. Dette repræsenterer 14% af globale fiskelandinger. I manglen på at myndigheder tager ansvar for vores hav, hævder Ruth Wescott (Environmental Alliance Sustain) at MSC er det bedste mærke for at vælge bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. MSC har de seneste år mødt hård kritik. I 2018 fra Verdensnaturfonden (WWF) og i 2020 gennem den kontroversielle Netflix-filmen Seaspiracy, som hævder at det er alt for nemt at modtage MSC-mærket og at MSC-fiskerier bidrager til bifangst af bla. delfiner og skildpadder. Kritikerne hævder at kernen i konflikten ligger i at fiskerierne skal betale for at blive certificerede, og at MSC eksisterer både for at beskytte
miljøet, men også for at sikre økonomisk bæredygtige fiskerier (9).

WFF opfordrer MSC til at arbejde med følgende tre reformer:

1. Indføre strengere tilsyn og procedurer tilknyttet
certificeringsprocessen

2. Sikre at tredjepartstilsynet opererer neutralt og uafhængig af
kunden

3. Mulighed for uafhængig og forskningsbaseret gennemgang af
tredjepartstilsynets rapport og beslutning (10).

MSC hævdede i 2020 at de er i gang med en gennemgang af sine standarder og procedurer. Denne gennemgang er forventet afsluttet i 2022 og ændringerne vil derfor først træde i kraft i 2023. På nuværende tidspunkt kan man derfor ikke være 100% sikker på at de produkter man køber med MSC-mærket ikke har bidraget til negativ miljøpåvirkning og tab af biodiversitet, som for eksempel bifangst af udrydningstruede hvaler, delfiner, krabber, havfugle osv (11).

“Kære brevkasse

Jeg har hørt at der er kommet en ny dansk mærkningsordning, som sikrer ansvarlig fanget fisk – kan I fortælle mere?

Hilsen Anna”

Kære Anna

Det er rigtigt! NaturSkånsom er en statskontrolleret mærkningsordning der blev lanceret i november i 2020. Fiskeprodukter med mærket, sikrer at fisken er fanget med fangstmetoder, som skåner havbunden og -miljøet. Denne type fiskeri kaldes skånsomt kystfiskeri. Mærkningsordningen hviler på følgende fem krav (12):

1. Skånsomme fangstmetoder: fisk fanget med skånsomme redskaber

2. Sunde bestander: ingen overfiskeri

3. Mindre fartøjer: fanget ikke længere end 17 meter væk fra fartøjet

4. Kystnært: 80% af rejserne er ikke længere end 48 timer

5. Kvalitet: fiskerne uddannes i fødevarehåndtering

“Kære brevkasse

Hvad er akvakultur egentlig og er denne type produktion bæredygtig?

Hilsen Casper”

Kære Casper

Akvakultur er en fællesbetegnelse for dyrkningen af akvatiske dyr og planter, så som fisk, skaldyr, bløddyr, og alger (f.eks. tang). På globalt plan er der registreret 425 dyrkede arter af marine dyr og planter, om end 22 af dem står for 75% af produktionen. Produktionen er centraliseret i Asien, der står for 92% af den globale produktion af fisk, akvatiske planter, bløddyr og krebsdyr, og for 89% af forbruget (13). Akvakultur er en af de hurtigst voksende fødevaresektorer, og over halvdelen af de fisk der spises globalt er opdrættet i akvakultur og ikke fanget vildt. I Danmark kendes det også under navnet dambrug eller havbrug, som enten er anlæg på land hvor fisk dyrkes i tanke, eller i havet hvor de dyrkes i netbure ude på åbent hav ud for kysten. I Danmark var der i 2015 tyve havbrug som primært opdrættede ørred og sandart, og 175 dambrug der primært dyrker ørreder. I Danmark kommer ca. 10% af de fisk vi spiser fra akvakultur14.

Når man taler om hvor effektivt dyr udnytter foder, så taler man om foder konversions ratioer (FCR), altså hvor mange kilo foder skal der til at lave et kg fisk/gris/ko. For fisk ligger FCR på 1-2, mens den er 3-5 for gris og 6-10 for oksekød. Det skyldes at de fleste fisk er koldblodede og at de derfor ikke skal bruge energi på at varme kroppen op, samt at de flyder og derfor heller ikke bruger så meget energi på at bevæge sig (15). Selvom fisk er gode til at udnytte deres foder, så bruges der så meget fiskemel og fiskeolie i foderet til nogle fisk (f.eks. ål, laks og ørred), at der faktisk fanges flere fisk til foder end der produceres. Ligeledes er der andre arter, hvor der stort set ikke bruges nogle vildtfangede fisk i foderet (16).

En af de store bæredygtighedsudfordringer for akvakultur, er afhængigheden af fiskemel og fiskeolie fra industrifisk, da den forventede stigning i akvakulturproduktionen, vil presse de naturlige bestande yderligere. Dog er fangsten af industrifisk ligesom fangsten af konsumfisk stagneret siden starten af 1990´erne. Faktisk er fangsten af industrifisk til produktion af fiskemel og fiskeolie faldet fra 23 millioner tons til 16 million tons fra 2000 til 2017, alt imens akvakulturproduktionen blev tredoblet i den samme periode. Dette er gjort muligt gennem langt større brug af plantebaserede foderprodukter for at reducere indholdet af fiskemel og fiskeolie, samt en bedre udnyttelse af afskæringer og bifangst som foder. Industrien har innoveret både fordi der har været et pres for mere bæredygtige produkter, men også fordi prisen på fiskemel og fiskeolie er steget voldsomt med den stigende efterspørgsel (17).

“Kære brevkasse

Hvor stort er tangproduktion og er det egentlig godt for kroppen og miljøet?

Hilsen Aslak”

Kære Aslak

Tang, eller makroalger, kan opdeles i tre grupper alt efter pigmentering i form af rød, grøn og brun tang. Tang udgør et yderst alsidigt produkt, der bl.a. bruges i fødevarer, kosmetiske produkter, dyrefoder, energi, tekstiler, plast og gødning. Produktionen af tang har de sidste mange år været stærkt stigende, hvor den globale produktion er steget fra 56 tusinde ton i 1950 til 35,8 millioner ton i 2019, hvilket ledte til en global markedsværdi på 14,7 milliarder dollars i 2019 (18). Tang høstes både vildt og kultiveres, hvor kultivering foregår både på land og i vand. Fokus på kultiveret tang er steget drastisk og står nu for 97,4% af den globale produktion (19). Tang er historisk blevet produceret primært i Asien, og gør det stadig med en produktion af 97% af den globale produktion, men især Norge og til dels Danmark i Europa vinder frem, samt Chile i Sydamerika (20).

Flere store videnskabelige undersøgelser har fundet adskillige sundhedsmæssige fordele ved indtagelse af tang såsom nedsat risiko for fedme og type 2 diabetes. Derudover har produktion af tang en række fordele for miljøet og økosystemer, da der hverken er brug for landjord, rent vand, kemikalier eller gødning. Det kan produceres både i havvand, hvor det ikke optager begrænset landjord, samt produktionsanlæg på land, hvor der er stor kontrol over input og output. Ydermere har tangbaseret produkter et relativt lavt CO2 aftryk samtidig med at det som supplement i dyrefoder kan reducere metan udslip hos kvæg. Derudover har tang en evne til at filtrere næringsstoffer ud af vandsøjlen og kan dermed være med til at forbedre miljøtilstanden i akvatiske miljøer der er udsat for høj næringsbelastning.

Produktion af tang er dog en meget arbejdstung proces med høje transportomkostninger og industrien har endnu ikke opnået et niveau, hvor stordriftsfordele kan udnyttes fuldt ud, hvilket leder til relativt høje priser hos forbrugeren. Der har også været generelle bekymringer om hvorvidt højt indtag af visse typer tang kan bidrage til eksponering af farlige stoffer såsom tungmetaller ligesom kan ses med fisk samtidig med at visse arter af tang kan indeholde en høj mængde af iod, uorganisk arsen og kainsyre (2)1.

Derudover består tang primært af fiber og har et relativt lavt proteinindhold. Tang er altså en ny ”grønsag” fra havet og dermed ikke løsningen på vores fødevareudfordringer, men en del af dem. Med den stigende trend inden for plantebaserede fødevarer og øget fokus på bæredygtige løsninger forventes efterspørgslen på tang at stige med en årlig vækst på 11,8%22. Udbuddet forventes især at drives af teknologisk innovation inden for forfinelse af arter, større og mere effektive produktionsmetoder, samt større fokus på regulering og governance i form af miljø-, fødevarer- og tekniske standarder.

“Kære brevkasse

Hvordan påvirker global opvarmning af havet, havøkosystemets produktivitet?

Hilsen Marie”

Kære Marie

Verdenshavene spiller en central rolle i at moderere vores CO2 udledninger, da havet optager ca. 25 % af al den CO2 vi udleder i dag, og har historisk optaget mellem 1/3 og 1/2 af al den CO2 mennesker har udledt til atmosfæren (23). Det sker gennem vækst af phytoplankton og andre marine organismer, som er med til at binde enorme mængder CO2 i de marine økosystemer. Verdenshavenes CO2-indhold stiger også i takt med at den atmosfæriske CO2-koncentration stiger, hvilket har en forsurende effekt da CO2 er en syre. Forsuring af verdenshavene gør det sværere for en lang række marine organismer, så som plankton, koraller og muslinger, at danne deres skaller og skelet og dermed overleve i et mere og mere surt havmiljø (lav pH). Ikke alle marine organismer vil blive påvirket ens, og nogen vil drage gavn af højere CO2-niveauer i havet, men det vil uden tvivl have markant indflydelse på de marine økosystemer (24).

Ligesom vores atmosfære opvarmes, så stiger den globale havtemperatur også i takt med vores stigende CO2-udledninger. Temperaturændringerne vil resultere i at mange fiskebestanders habitat vil rykke sig (primært mod nord), og dermed vil der ske et skift i hvilke og hvor mange fisk der kan fanges i forskellige regioner (25). Dermed vil fiskeriet skulle tilpasse sig at bestandene flytter sig fordi klimaet ændrer sig, og tilpasse sig til at fange nye arter. Det er dog ikke alle arter der er i stand til at flytte sig så hurtigt som temperaturen stiger, og derfor ser vi massive ”coral bleaching events” dvs. at korallerne og deres økosystem dør og forsvinder, hvilket ses som afblegning af hele revet. Koraller får deres flotte farver fra mikroskopiske alger der lever i en symbiose med korallerne, men når det bliver for varmt, så bliver korallerne stressede og smider algerne ud og dør, hvilket ses som afblegning. Mellem 2014 – 2017 oplevede 75 % af verdens tropiske koralrev varmestress, og i 30 % af dem døde korallerne af varmestress (26).

Ligesom korallerne, er der mange andre arter der også vil blive påvirket fordi klimaet ændrer sig og habitaterne rykker sig. Da effekterne af klimaforandringerne på havene er meget komplekse, er det svært at svare på hvordan klimaforandringer vil påvirke de marine økosystemers overordnede produktivitet. Men der er grund til bekymring for effekten på phytoplankton, der spiller en central rolle i lagring af CO2, samt at de forventede habitats-forskydninger vil have markante effekter på de marine økosystemer.

Kilder:

(1) Danmarks Fiskerforening: https://fiskeriforening.dk/media/8210/fiskeri_i_tal_2021.pdf

(2) WWF Verdensnaturfonden: https://fiskeriforening.dk/media/8210/fiskeri_i_tal_2021.pdf

(3) Danmarks Fiskerforening: https://fiskeriforening.dk/media/8210/fiskeri_i_tal_2021.pdf

(4) Blue Lobster App: https://bluelobster.app/da/om-os/

(5) WWF Verdensnaturfonden: https://fiskeriforening.dk/media/8210/fiskeri_i_tal_2021.pdf

(6) Foreningen for skånsomt kystfiskeri: https://skaansomtkystfiskeri.dk/om-skaansomt-kystfiskeri/

(7) Fagbladet 3F: https://fagbladet3f.dk/artikel/minister-stoetter-lavere-kvoter-ulykkeligt-fiskere

(8) MSC: https://www.msc.org/en-us/about-the-msc/what-is-the-msc

(9) The Guardian: https://www.theguardian.com/environment/2021/jul/26/blue-ticked-off-the-
controversy-over-the-msc-fish-ecolabel

(10) WFF: https://wwf.panda.org/wwf_news/?325605/WWF-Statement-on-Marine-Stewardship-
Council-Reforms

(11) The Guardian: https://www.theguardian.com/environment/2021/jul/26/blue-ticked-off-the-
controversy-over-the-msc-fish-ecolabel

(12) NaturSkånsomt: https://xn--natursknsom-38a.dk/

(13) Naylor, R.L., Hardy, R.W., Buschmann, A.H. et al: https://www.nature.com/articles/s41586-
021-03308-6

(14) Hovedet i Havet: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/den-sidste-
fisk/fiskeopdraet/akvakultur/

(15) IBID

(16) Naylor, R.L., Hardy, R.W., Buschmann, A.H. et al: https://www.nature.com/articles/s41586-
021-03308-6

(17) Naylor, R.L., Hardy, R.W., Buschmann, A.H. et al: https://www.nature.com/articles/s41586-
021-03308-6

(18) FAO: https://www.fao.org/3/cb5670en/cb5670en.pdf

(19) IBID

(20) IBID

(21) Fødevarestyrelsen: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Tang-som-foedevare.aspx

(22) Imarc Group: https://www.imarcgroup.com/seaweed-market

(23) Global Carbon Project: https://www.globalcarbonproject.org/carbonbudget/21/publications.htm

(24) CoastAdapt: https://coastadapt.com.au/ocean-acidification-and-its-effects

(25) Adriaan D. Rijnsdorp, Myron A. Peck, Georg H. Engelhard et al:
https://academic.oup.com/icesjms/article/66/7/1570/657377

(26) Climate.gov: https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/unprecedented-3-
years-global-coral-bleaching-2014%E2%80%932017