Skov og skovbrug
Er løsningerne helt ude i skoven?
Skoven er kompleks og i dag er der stor enighed om, at vi skal have mere skov. Faktisk skal arealet af skov næsten fordobles fra 13 pct. til 25 pct. inden udgangen af dette århundrede. Det skyldes skovens mange potentialer, særligt når det kommer til at gøre Danmark mere bæredygtig.
Skoven kan nemlig både producere tømmer til bæredygtigt byggeri, den kan understøtte biodiversiteten, lagre CO2, være en energiforsyning, samtidig med at den er det perfekte sted til en romantisk gåtur. Men kan skoven det hele på én gang?
Vi står i en tid, hvor skoven fremstår som et overflødighedshorn af muligheder, som vi kan tage og bruge af - men vi har måske for høje forventninger til vores gamle skov. Den samme skov kan ikke være både være urørt skov, der understøtter biodiversitet og gode gåture, samtidig med at den binder meget CO2 på langt sigt, indgå i møbler og huse samt bidrager til vores energiforsyning.
Skoven bruges af virksomheder og privatpersoner til at klimakompensere og Folketinget har oprettet en Klimaskovfond med samme formål. Huse og møbler i massivt træ er samtidig efterspurgt på markedet og en yderst effektiv måde at binde CO2 på i hele produktets levetid. Også i den danske energiforsyning er biomasse i høj kurs. Næsten 25 pct. af den danske energi kommer fra biomasse, herunder særligt træpiller og skovflis, og biomasse udgør hele 75 pct. af Danmarks vedvarende energi.
Frej har lavet en miniserie, der forklarer de forskellige typer af skov, du kan støde på, på din gåtur - se med!
Fra en workshop, afholdt af Frej,
på Sorø Akademi, er skovbruget kommet
med nogle anbefalinger for fremtiden
for den danske skov
Der er mange mennesker, organisationer og virksomheder, der har med skov at gøre til hverdag. Hør her hvad nogle af dem ønsker for fremtiden for den danske skov
Hvem ejer skoven?
- Selvom der findes statsskove, er størstedelen af de danske skove faktisk privatejet
621.000ha af Danmark er dækket af skov heraf udgør:
76% Privat skov (Skove der er ejet af privatpersoner - det kan være en landmand eller en godsejer)
18% Statsskove (skove drevet af naturstyrelsen)
5% Ejet af andre offentlige institutioner
Hvis du gerne vil finde mere statistik om skovbruget kan du læse mere her
Ja! Der er regler i skoven
Der er mange sjove og gamle regler i skoven, her er et lille udpluk
Privat
Du må ikke bevæge dig udenfor stierne
Du må kun sanke hvad du kan nå fra stierne
Du må ikke have hunde gående løst
Du skal være ude af skoven inden solen går ned
Statsskove
Du må kun samle ting fra skoven, der kan være i en hat
Du må ikke have hunde gående løst
Du må gerne dyrke sex i naturen, så længe du ikke støder andre gæster
En tommelfingerregel: Orienter dig altid på skiltene inden du træder ind i skoven. Der står alle de gældende regler for den skov du er ved at træde ind i.
Hvis du vil vide mere om regler i naturen, kan du læse videre her :
Bliv klædt på til en tur i skoven!
Vi starter med den mest udbredte type i Danmark - produktionsskoven
… hvad er naturnær skov så?
SÅ! Du er næsten helt klædt på til en tur i skoven, du mangler bare at lære om den urørte skov
Mere om skov
-
Danmark er et smukt, men lille land. Mange af Danmarks problemer opstår netop ved, at vi ikke har særlig meget jord at fordele ud til forskellige formål. Når vi ikke har så meget jord i Danmark, hvor meget af det er så dækket af skov?
14,7 % af Danmarks areal er dækket af skov.
Alligevel elsker danskerne at gå ture i skoven, selvom der ikke er så meget af den, men hvem ejer overhovedet skoven i Danmark?
76% privat, 18% statsskove, 5% andre offentlige institutioner
Det vil altså sige, at man oftest går ture i private skove.
Okay men hvad bliver skoven så brugt til?Så når vi går en tur i skoven i Danmark, er der er stor chance for at man går i en privat produktionsskov. De færreste af os tænker på, at vi faktisk går i privatejet skov. Men vidste du så, at der faktisk er regler i disse skove?
-
Skoven byder på mange sjove og gamle regler.
Hvis du går i en privat skov, må du faktisk slet ikke gå uden for stierne. Det er fordi skovejernes privatøkonomi ligger lige på den anden side af stien, og den vil skovejeren helst ikke have at der sker noget med. Der er mange af os, der samler forskellige ting og sager i skoven og tager med hjem. Hvis det er spiselige ting, såsom ramsløg, så kalder vi det at ‘sanke’.
Men du må faktisk ikke sanke i private skove, medmindre du kan finde det i kanten af den sti du går på. Teoretisk set, “stjæler” man nemlig fra skovejeren. De fleste skovejere er dog ret flinke, og bliver ikke sure over, at man tager et par svampe eller ramsløg fra deres skov.Det er en anden snak med de statslige skove. Her er der dog også regler. Vidste du godt, at du kun må sanke/samle ting fra skoven, der kan være i din hat?Det står simpelthen i loven, at du må samle lige så meget i skove, som du kan have i din hat.
Ud over sankereglen, så må du faktisk heller ikke gå tur med din hund, uden den er i snor i statsskovene. Det er fordi de kan skræmme skovens gæster, men også de dyr der bor i skoven. Til gengæld må man gå frit omkring i de statsejede skove. -
Skoven er et magisk sted, der kan rumme alt fra biller til mennesker. Udover at være hjem til alverdens dyr, insekter og os mennesker, kan skoven også rumme andre ting. Den kan opbevare CO2!
En klassisk produktionsskov, med størrelse af en fodboldbane, kan optage 8 tons CO2 årligt! Hvis man er dygtig, kan man øge dette optag ved at dyrke skoven specifikt til dette formål. Produktionsskov betyder, at skoven har til formål at producere tømmer til træproduktion. Skoven er derfor oftest blevet plantet og plejet i mange år, før den bliver fældet. Hvis man fx dyrker bøgeskove, skal man vente omkring 110 år, før man kan fælde det færdige produkt. I disse 110 år, har skovfogeden gået og ryddet ud i de træer, der ikke har været af høj nok kvalitet, for at gøre plads til, at de bedste træer kan vokse sig store og lige.
Urørt skov optager også CO2, men da urørt skov ikke bliver fældet og brugt til produktion tømmer, vil de gamle stammer blive liggende i skovbunden og blive nedbrudt. Når træet bliver nedbrudt, vil den CO2 som træet har optaget gennem sit lange liv, blive frigivet igen. På den måde kommer den urørte skovs CO2 regnskab til at gå i nul.
Vidste du, at urørt skov i Danmark, blot betyder at skoven ikke bruges til produktionsskov. Det betyder at man stadig gerne må fælde, og lave om på skoven, så længe at formålet ikke er produktion. Det kan fx være at lave ringe i barken på træer, så de hurtigere blive “gamle” og begynder at blive nedbrudt. Når et træ bliver gammelt, bliver det også sårbart for insekt- og svampeangreb. Dette er rigtig godt for biodiversiteten, da et gammelt træ, kan være hjem til mange forskellige arter.Hvis du vil vide mere om skov og vil dykke ned i de store mængder af data vi har på den danske skov, kan du læse mere her
Skoven kan virke som naturens overflødighedshorn og som en helt afgørende del af løsningen på nogle af verdens største kriser.
Men kan skoven virkelig være svaret på det hele?
Tænketanken Frej har samlet skovfogeder, lodsejere, savværker, interesseorganisationer og politikere til at diskutere problemstillinger, sætte visioner og komme med anbefalinger til konkrete løsninger.
“Tænketanken Frej har fundet en tredje vej. På deres initiativ er skovbrugsbranchen selv - skovejerne og skovforvalterne - blevet udfordret og afkrævet svar på, hvordan fremtidens skove skal se ud, og hvordan de skal forvaltes bæredygtigt for bedst at kunne dække samfundets behov.
Processen bryder med vanetænkningen, debatten har åbnet for nye perspektiver, og anbefalingerne er lige til at høste.”
— Hedeselskabet, Skovdyrkerne, DLR Kredit,
DSL, BIO og Stiftelsen Sorø Akademi
Anbefalingerne bliver overleveret til politikere den 10. maj på Christiansborg.
Download anbefalingerne her
Der er mange om skoven…
Lad os høre hvad de har at sige!
Hedeselskabet
Skoven er svaret på vores udfordringer
Skoven indeholder svar på en lang række af de klima-, biodiversitets- og samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Men kun hvis skoven forvaltes intelligent. Derfor vil Hedeselskabet gennem sine skovforvaltere og skovejere sammen med tænketanken FREJ og resten af partnerkredsen tage fremtiden i egne hænder og præsentere fagligt funderede og konkrete løsninger på, hvordan fremtidens skov skal se ud.
Fra de tidligste tider har træ som materiale bidraget til at løfte civilisationen og udvikle vores samfund. I mellemtiden er der kommet mange nye materialer til, men hos Hedeselskabet tror vi på, at fremtidens samfundsudvikling også skal findes i skoven.
Skoven kan levere verdens bedste byggemateriale, der ikke bare er smukt, men også lagrer den CO2, som samfundet udleder. Skov kan understøtte den trængte biodiversitet, hvis skoven forvaltes rigtigt. Skoven er samtidigt et frirum for mennesker til at finde ro. Og skoven kan meget mere end det.
Hedeselskabet har arbejdet med skovrejsning i mere end 150 år og er i dag Danmarks største skovforvalter af både egne og forvaltede skove gennem datterselskabet HedeDanmark. Med konceptet ’Klimaskov – for fællesskabet’ indgår Hedeselskabet desuden i partnerskaber med virksomheder om at rejse ny skov.
Opgaven med skovrejsning og -forvaltning er ikke blevet mindre vigtig med klima- og biodiversitetskriserne – samtidig med at vi skal finde mere bæredygtige konstruktions- og byggematerialer til en stadigt voksende verdensbefolkning. Den opgave skal løftes i flok – og derfor vil vi med FREJ og den øvrige partnerkreds kommen med et bud på, hvordan fremtidens skove skal indrettes og forvaltes, så de tilgodeser alle.
Danmarks Naturfredningsforening
“Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med mere end 130.000 medlemmer og 1.500 faste frivillige. Vores sag er dybt forankret i et levende medlemsdemokrati, og vi er den eneste forening i Danmark, der kan rejse fredningssager og sikre Danmarks natur for fremtiden.
Vi har allerede sat spor i landskabet - i dag er cirka fem procent af Danmarks areal nemlig fredet – fra Skagen Gren til Stevns Klint. Vi arbejder bredt for at skabe plads til naturen bl.a. ved at omlægge landbrugsjord til natur, forbinde naturområder og frede naturperler. Klimaforandringerne raser – men vi kan nå at vende udviklingen.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et 100 procent CO2-neutralt Danmark i 2040. Det skal bl.a. ske ved:
At give naturen mere plads - bl.a. skal ineffektiv landbrugsjord omlægges til natur, og vi skal have meget mere skov og urørt skov i Danmark.
At udfase biomasse hurtigt, så der ikke bliver brændt træ af i den danske energiforsyning.
At indføre en CO2-afgift, som gør det dyrere at forurene – og billigere at forbruge og producere klimaklogt.”
Partnere på projektet
Kontakt
Hvis du har henvendelser, eller gerne vil vide mere om projektet, kan du kontakte projektlederne direkte.
Laura Have Hoffmann, Laura@taenk-frej.dk
Amalie Lund-Konggaard, amalie@taenk-frej.dk