ESGreen Tool

Velkommen til Vidensuniverset ESGreen Tool

Dansk Landbrug står for ca. 30% af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser. Hvis Danmark skal leve op til sine klimamål om at reducere udledningen med 70%, er vi nødt til at se på, hvordan landbruget kan mindske sin udledning.
Et af de værktøjer, der kan hjælpe landbruget på vej, er ESGreen Tool.

Ved hjælp af ESGreen Tool kan man som landmand beregne og danne sig et overblik over sin bedrifts drivhusgasudledning. Du kan på denne side blive klogere på, hvor landbrugets klimaaftryk kommer fra, hvilke virkemidler, der kan reducere udledningen samt lade dig quizze i det hele. Vi vil desuden invitere dig på en tur til fremtidens landbrug anno 2050, hvor vi ser nærmere på den udvikling, der har sikret at landbruget har nået sine klimamål.

God fornøjelse!

Vidensuniverset er finansieret af Forenet Kredit og Nykredit.

The big why?

Kender du dit landbrugs klimaaftryk? Ellers tryk på videoen for at blive klogere på, hvorfor klimaomstilling er vigtig, og forstå hvor aftrykket kommer fra.

Du kan allerede i dag tage forskellige virkemidler i brug, som sikrer en klimareduktion på dit landbrug. Klik på de forskellige elementer i infografikken herunder for at blive klogere på, hvordan de virker.

Mark

Her kan du lære mere om de klimaværktøjer der relaterer sig til selve markbruget.

Klimaeffekt:
Reduktionen i lattergasudledningen fra både handels- og husdyrgødning er ca. 40 pct. pr kg tilført N. Det svarer til en reduktion på 1.87 kg CO2 ækvivalenter pr. kg. ammonium-N.
Virkning:
Kvælstofgødning er vigtigt for at sikre et godt udbytte af en høj kvalitet i mange landbrugsafgrøder. Dog medfører brug af kvælstofgødning også oftest udledning af lattergas.
Nitrifikationshæmmere kan nedbringe lattergasemissionen i forbindelse med gødskning, ved at forsinke den mikrobielle omdannelse af ammonium til nitrat op til fire til seks uger. Ammonium udvaskes ikke lige så let som nitrat. Derfor kan nitrifikationshæmmere bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse, fordi kvælstoftabet, som følge af udvaskning og lattergasemission, reduceres.

Økonomi:
Ved tilsætning i gylle og uden merudbytter er omkostningsniveauet 800-1.400 kr. pr. ton CO2e reduceret, afhængigt af gyllemængde ved tildeling. Et merudbytte i majs på lettere jorde gør nitrifikationshæmmere økonomisk fordelagtige.

(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
På jorde med over 12 pct. kulstof reduceres udledningerne med 13 tons CO2-ækvivalenter pr. ha. og 6 tons CO2-ækvivalenter pr. ha. på arealer med 6 - 12 pct. kulstof.
VIRKNING
Tørvejorde er typisk lavbundsarealer med et højt kulstofindhold. Tidligere var vandstanden på disse jorde høj, hvilket begrænsede omsætning af organisk stof. Dræning og opdyrkning har aktiveret omsætning af organisk materiale og frigivet store mængder CO2 fra jordene. Ved omlægning til flerårige afgrøder, som permanent græs, vil frigivelsen af CO2 mindskes.
ØKONOMI
Det kan være omkostningsneutralt at stoppe omdrift med ekstensiveringstilskud. Uden tilskud er omkostningsniveauet på dyrkningssikker jord med husdyrgødning 450-650 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret.
(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
På jorde med over 12 pct. kulstof reduceres udledningerne med 26 tons CO2-ækvivalent pr. ha. og tilsvarende 8.5 tons CO2-ækvivalent pr. ha på arealer med 6 - 12 pct. kulstof.
VIRKNING
Tørvejorde er typisk lavbundsarealer med et højt kulstofindhold. Tidligere var vandstanden på disse jorde høj, hvilket begrænsede omsætning af organisk stof. Dræning og opdyrkning har aktiveret omsætning af organisk materiale og frigivet store mængder CO2 fra jordene. Ved genopretning af naturlig vandstand kan denne frigivelse begrænses.
Arealerne kan vådgøres ved f.eks. at afskære dræn og tildække grøfter, oversvømme med vand fra et nærtliggende vandløb eller slukke en drænpumpe. Det er vigtigt at arealerne udtages permanent for at sikre optimal effekt.
Derfor er der blevet oprettet en Klima-Lavbundsordning. Formålet med ordningen er at tage de mest klimabelastende arealer ud af dyrkning for at reducere den samlede udledning af klimagasser.
ØKONOMI
Der findes tilskudsmuligheder, der dækker en stor andel af omkostningerne såfremt arealet ikke bruges til højværdiafgrøder eller intensivt i den animalske produktion.

(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
Nedmuldning af halmen i en gennemsnitlig vinterhvede vil bidrage med positiv klimaeffekt svarende til ca. 500 kr. CO2-ækvivalent pr. ha.
VIRKNING
Kulstoflagring i jorden gavner klimaet. En stor bestanddel af halm er kulstof. Tør halm indeholder 85 pct. tørstof. Kulstofindholdet i halm udgør 45pct. af tørstofindholdet. Når halmen snittes på marken, nedbrydes det over tid, men en del af kulstoffet i halmen indbygges i jorden, og dermed øges kulstoflagringen.

Det antages at omkring 10 pct. af kulstoffet i halmen lagres i et 100 års perspektiv.
Der, hvor halmen i dag bjerges, bruges den typisk enten til afbrænding i kraftvarmeværker eller til strøelse i husdyrproduktionen. Den andel som bruges til strøelse, bliver senere returneret til marken med husdyrgødning.
For at kunne efterlade mere halm på marken og øge kulstoflagringen på landsplan, skal der derfor findes alternativer til den nuværende brug. Det kan for eksempel være i andre fibre som savsmuld til strøelse og træflis i kraftvarmeværkerne. Alternativt kan vi bevidst gå efter at øge halmproduktionen ved at vælge arter og sorter med et højt halmudbytte.

ØKONOMI

Omkostningsniveauet er 450-650 kr. pr. ton CO2e reduceret ved fravalg af levering til kraftvarmeværk. Økonomien er især afhængig af salgsprisen på halmen.
(Kilde: Klimakataloget & Landbrugsinfo)
KLIMAEFFEKT
Der kan forventes en reduktion på 322 kg CO2-ækvivalenter pr. ha for veletablerede efterafgrøder og 161 kg CO2-ækvivalenter pr. ha. for mellemafgrøder.
VIRKNING
Dyrkning af efterafgrøder og mellemafgrøder mindsker udvaskning fra dyrkningsjorden, øger kulstoflagringen og leverer næringsstoffer til den efterfølgende afgrøde. Dyrkningen af efter- og mellemafgrøder øger også lattergasudledningen fra afgrøderester, men nettoeffekten ved dyrkning af efter- og mellemafgrøder betyder en reduktion i det samlede klimaaftryk fra bedriften.
Effekten er meget afhængig af efterafgrødernes samlede biomasse som varierer fra år til år og mellem arter og blandinger.
Blandinger med kvælstoffikserende arter og de klassiske efterafgrøder kan potentielt give en mere stabil biomasseproduktion over årene.

ØKONOMI
Omkostningerne er 500 – 900 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret for sandjord og 900 – 1.300 kr. for lerjord. Dette er ved etablering i majs og kornafgrøder uden tilskud og sædskifteændringer.
(Kilde: Klimakataloget & Landbrugsinfo)

Fjerkræ

Her kan du lære mere om de klimaværktøjer der relaterer sig til fjerkræssektoren.

KLIMAEFFEKT
Ved produktion af 8 hold af 39.000 kyllinger forventes en besparelse på 78546 CO2-ækvivalenter (0.25 kg CO2-ækvivalenter pr. produceret kylling) som følge af sparet energi til opvarmning.
VIRKNING
Varmeveksler overfører varmeenergien fra varm afgangsluft til kold udeluft, hvorefter den opvarmede udeluft føres ind under kippen i stalden. Varmeveksleren reducerer energiforbruget til opvarmning af stalden og nedsætter ammoniakfordampningen fra kyllingestalden, når strøelsen holdes tør og dermed hæmmer bakteriel produktion af ammoniak i gødning.
ØKONOMI
For at installere en varmeveksler skal der støbes sokkel, etableres forsyning og indkøbes en varmeveksler. Den samlede pris er 479.000 kr. per stald.

(Klide: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
For hvert kg foder der spares, reduceres klimaaftrykket med 0.68 kg CO2-ækvivalent. Det kan reduceres yderligere, hvis foderrecepten på det indkøbte foder angiver et lavere klimaaftryk end 0.68 kg CO2-ækvivalent.
VIRKNING
I slagtekyllinge-, opdræts- og ægproduktion er foderet den faktor, som har størst betydning for produktionens klimaaftryk. For at reducere klimaaftrykket skal foderudnyttelsen optimeres, så forbruget af foder per kg kylling eller kg æg bliver så lavt som muligt samtidig med at der anvendes foderblandinger med et lavt klimaaftryk.
ØKONOMI
Indkøb af foder udgør den største udgiftspost i fjerkræproduktionen. Hvis foderprisen er 2,5 kr./kg eller mere, er der en stor økonomisk gevinst ved at reducere foderforbruget. Foderblandinger med en øget andel af lokalt produceret protein eller foderadditiver vil have en højere pris end en traditionel foderblanding.
(Kilde: Klimakataloget)

Kvæg

Her kan du lære mere om de klimaværktøjer der relaterer sig til kvægsektoren.

KLIMAEFFEKT
Ved at få afgasset gylle i et biogasanlæg, bliver metanen nyttiggjort som brændsel, og emissionen til atmosfæren reduceres. Metanudledning fra stald og lager reduceres med 40 pct.
VIRKNING
Ved at få afgasset kvæggylle i et biogasanlæg, kan man forbedre gødningsvirkningen, hvilket reducerer behovet for at tilføre kvælstof i handelsgødningen. Desuden reduceres emissionerne af metan fra stald og lager, fordi gyllen køres til biogasanlægget som opsamler og udnytter metanen frem for, at den udledes til atmosfæren fra stalden og gylletanken.
ØKONOMI
Investering i fortank samt tilkørselsforhold har en omkostning på 100-200 kr. pr. ton CO2e reduceret ved 300 årskøer. Det er væsentligt billigere, hvis der ikke er behov for en større fortank.
(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
Forsuring af gyllen reducerer ammoniakemissionen fra stald og lager med op til 50 pct. og metanemissionen fra stald og lager med op til 60 pct.
VIRKNING
Forsuring af gyllen i stalden med svovlsyre reducerer gyllens pH, hvorved gyllens tab af ammoniak og metan reduceres i både stald, lager og ved udbringning.
ØKONOMI
Omkostningen er 450-550 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret ved nybyg til 600 køer. Der er indregnet værdi af ekstra kvælstof, men ikke investeringsstøtte. Omkostningerne vil variere som konsekvens af besætningsstørrelse.
(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
Hver gang fedtsyreniveauet øges med 10 gram pr. kilogram tørstof, reduceres udledingen fra fordøjelsen med ca. 3.3 pct. - uafhængig af fedtkilde.
VIRKNING
Fedt i drøvtyggernes foderration nedsætter metanudledningen på flere måder:
• Fedtomsætningen giver ikke basis for metandannelse i vommen.
• Fedt erstatter en del af foderets kulhydrater som energikilde, som derved undgås omsat i vommen.
• Fedt kan påvirke mikroorganismerne i vommen, så metandannelsen reduceres.
• Umættede fedtsyrer og optager hydrogen, så der er mindre substrat til methanogenerne.
ØKONOMI
Dette kan være økonomisk fordelagtigt for økologer. For konventionelle er omkostningsniveauet på 500-650 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret, men det er særdeles følsomt for råvarepriser og ydelsesrespons.
(Kilde: Klimakataloget)

Grise

Her kan du lære mere om de klimaværktøjer der relaterer sig til grisesektoren.

KLIMAEFFEKT
Effekten på hyppig udslusning er ca. 9 kg CO2-ækvivalent pr. ton husdyrgødning og kombineret med levering til biogas 31 kg CO2-ækvivalent pr. ton husdyrgødning.
VIRKNING
Hyppig udslusning fra stald til gylletank mindsker klimapåvirkningen fra grisestalden. Ved at udsluse gyllen en gang ugentlig i stedet for hver femte til sjette uge, reducerer man gyllens afgivelse af metan i stalden. Hvis gyllen leveres til et biogasanlæg, bliver gyllens organiske stoffer omdannet til metan på biogasanlægget, og derfor er det relativt lidt metan, der dannes i den afgassede gylle, som kommer retur fra biogasanlægget.
Når gyllen afleveres til et biogasanlæg, omdanner biogasanlægget en del af tørstoffet til metan. Mange biogasanlæg opgraderer metanen så det kan sendes ud i naturgasnettet og erstatte naturgas. Derudover producerer et naturgasanlæg også el og varme. Gyllen erstatter dermed fossile brændstoffer. Biogasanlæggene forbedrer husdyrgødningen gødningsværdi, samtidig med at man reducerer risikoen for tab af næringsstoffer.
ØKONOMI
Omkostningsniveauet er 400-500 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret for slagtegrise med drænet gulv og spalter samt manuel udslusning. Virkemidlet er billigere i kombination med biogas.

(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
Der er en klimaeffekt på 39 kg CO2-ækvivalent pr. ton grisegylle. Baseret på normtal for gyllemængder svarer det til 3.7 kg CO2-ækvivalenter pr. fravænnet gris; 5.3 kg CO2-ækvivalenter pr. smågris (á 6.6-31) og 21.5 kg CO2-ækvivalent pr. slagtesvin
VIRKNING
Når der via et forsuringsanlæg tilsættes svovlsyre til gyllen fra stalden, reduceres gyllens tab af ammoniak og metan både inde i stalden samt under lagring af gyllen uden for stalden. Ved korrekt staldforsuring vil kg. kvælstof i gylletanken øges med ca. 11 pct. som følge af det lavere ammoniaktab i stalden og under opbevaring af gyllen.
ØKONOMI
Omkostningen ved 1.000 årssøer med grise op til 30 kg er 850-950 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret, og 550-650 kr. ved 8.000 stipladser til slagtegrise. Omkostningsniveauet afhænger af besætningsstørrelsen.

(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
Hvis der køles med 10 W/m2 er reduktionen af ammoniak på 8.1 pct. Effekten på metan er usikker. Skønsmæssigt er der en reduktion af CO2-ækvivalent pr ton gylle på 5-11 kg. Afhængig af køleeeffekten 10-25 W/m2.
VIRKNING
Gyllekøling virker ved, at slanger nedstøbt i gyllekummerne optager varmen fra gyllen. Varmen flyttes via en væske-varmepumpe over i staldens centralvarmeanlæg. Effektiviteten er højere end jordvarme og luft/vand-varmepumper, da gyllen har en højere gennemsnitstemperatur. Gyllekøling reducerer ammoniaktab, som udgør en indirekte kilde til lattergas, og hæmmer den biologiske omsætning i gyllen, der reducerer metanemissionen.
ØKONOMI
Gyllekøling kan hurtigt give et positivt afkast, hvis det erstatter opvarmning med fyringsolie. Omkostningerne kan være høje i forhold til klimaeffekten, hvis der ikke opnås en god udnyttelse af varmen.

(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
hvis 80 pct. af sojaskråen udskiftes med hestebønner og rapskager reduceres foderets klimaaftryk med 13 kg CO2-ækvivalent pr. slagtesvin.
VIRKNING
Når man laver en foderblanding, er der et klimaaftryk på hver fodermiddel. På egne fodermidler kan klimaaftrykket være baseret på bedriftens egen klimaaftryk. Hvis det ikke er muligt, anvendes der et standardklimaaftryk fra en anerkendt database f.eks. SEGES svinefoderdatabase. Foderblandingens klimaaftryk udgør sammen med foderforbruget den største del af klimaaftrykket på grisen.
ØKONOMI
Omkostninger til ændring af foderplan (brug af ærter eller skift fra palmeolie til rapsolie) er 200-250 kr. pr. ton CO2-ækvivalent reduceret for slagtegrise. Dette er med udgangspunkt i et normalt fodermiddelsprisniveau.
(Kilde: Klimakataloget)
KLIMAEFFEKT
Mindre foder pr. kg gris betyder lavere klimaaftryk fra foder, reduceret tab af fordøjelsesmetan og metan fra gyllen.
VIRKNING
Forbedret foderudnyttelse, flere fravænnede grise per årsso og reduceret dødelighed, mindsker foderforbruget per produceret gris og øger den samlede produktivitet. Foder er en ressource, og enhver ressourcebesparelse har positive effekter på alle områder som klima, miljø, arealudnyttelse og økonomi. Gødningsmængden per gris bliver mindre, hvilket der kan tages højde for i udarbejdelsen af gødningsplanen.
ØKONOMI
Der vil normalt være en økonomisk gevinst ved at øge produktiviteten i svineproduktionen. Der vil altid være en klimagevinst ved at producere mere for mindre.
(Kilde: Klimakataloget)

QUIZ

Hvad skal der til for at landbruget kan blive mere grønt? - og hvorfor er det vigtigt?

PODCAST

I podcasten kan du lytte til Hans Thyssen fra SEGES, der forklarer, hvad ESGreen tool egentlig er. Du kan også komme på besøg hos Vibeke Søndergaard Jørgensen, der sammen med sin mand har testet ESGreen tool på deres landbrug, hvor de driver malkekvæg.
Til sidst besøger vi Marie-Louise Boisen Lendal, der er medstifter og direktør i Tænketanken Frej - hun svarer på spørgsmålet om, hvordan fremtiden egentlig ser ud for de danske landmænd?

LANDBRUGET ANNO 2050

Hvordan ser landbruget ud i fremtiden? Er vi nået i mål med den klimareduktion, der er lagt op til?
Få svar på det og meget mere i denne video. Velkommen til Landbruget anno 2050.

Podcast, videoer, quiz, infografik og alt andet materiale, der relaterer sig til vidensuniverset om ESGreentool, er produceret med støtte fra Forenet Kredit og Nykredit, og udviklet i samarbejde med SEGES Innovation.