Tilbage til Alle begivenheder

Hvem er 'selvet' i selvforsyning?

Vil du også helst have danske tomater, hjemmedyrkede ærter eller måske endda din egen gård med plads til at dyrke al din mad selv?

Midt i en forsyningskrise, truende klimaforandringer og generelt usikre tider kan det virke fristende og endda nødvendigt at blive selvforsynende – men hvad vil det egentlig sige at være ”selv”forsynende? Er det i baghaven, lokalsamfundet eller skal Danmark som nation være uafhængig af forsyningskæder fra andre lande? Og hvordan ser selvforsyning egentlig ud på de forskellige niveauer?

Frej inviterer til en debat, der skal gøre os klogere på, hvad selvforsyning egentlig er, og hvilke fordele og ulemper, der kan være ved forskellige modeller for selvforsyning – og om de kan give os forsyningssikkerhed.

Vi har inviteret eksperter inden for selvforsyning på lokalt såvel som nationalt niveau, så vi sammen kan blive klogere på de muligheder og begrænsninger, der er ved lokal og national produktion af fødevarer. Til at belyse de etiske og samfundsmæssige spørgsmål i debatten vil en forsker inden for det dette felt bidrage med indsigtsfulde perspektiver

Deltagelse kræver tilmelding men er GRATIS og der er aftensmad inkluderet

Skynd dig at sikre dig din billet allerede nu!

Program
17.30: Velkommen ved Tænketanken Frej
17.35 :Oplæg ved Jan Dalsgaard, Senior bæredygtighedsrådgiver hos Arla
17.50: Oplæg ved Kenneth Degnbol, forstander på Kalø Højskole
18.05: Oplæg ved Finn Arler, professor ved Department of Development and Planning.
18.20: Aftensmad
18.45: Fælles debat
19.25: Farvel og tak

Lokation: Aarhus C (mere info følger snart)

Forrige
Forrige
6. november

Lær at spise i sæson - fællesspisning

Næste
Næste
16. november

Selvforsyning i krisetider