Landbrug i Danmark? Ja, du så rigtigt. Landbrug i Danmark? Spørgsmålstegn. Spørgsmålstegn. Spørgsmålstegn.
Vi er et lille land, men landbruget fylder meget. I vores natur, CO2-regnskab, eksport, kultur og ikke mindst arbejdspladserne i vores landdistrikter. Alligevel er landbruget i Danmark ikke noget, der bør tages for givet. De færreste danskere vidste, at de var naboer til 13 millioner mink, før de alle var slået ihjel i coronaens tegn. Mon vi danskere ved, at vi er naboer til 30 millioner grise?
Statsminister Mette Frederiksen siger igen og igen, at Danmark er et landbrugsland, men hvilket land med et landbrug skal vi være i fremtiden? Hvilket landbrug ønsker de danske borgere at være en del af? Hvad siger politikerne? Og hvad siger landmændene?
Der er behov for en ny samfundskontrakt for landbruget i Danmark. Den ønsker Tænketanken Frej i samarbejde med Patriotisk Selskab at tage første skridt til at finde ved dette online event. I dialogen om en ny samfundskontrakt for dansk landbrug er inviteret:
- Christina Ahlefeldt-Laurvig, formand for Større Jordbrug, godejer og medlem af Patriotisk Selskabs bestyrelse
- Pernille Lohmann, direktør i DLR Kredit
- Carl Valentin, folketingsmedlem for SF
- Niels Skovgaard, formand i LandboUngdom
- Jesper Svensgaard, klimaanalytiker i CONCITO
- Kommer!
Iben Krog Rasmussen vil moderere dialogen, og vi håber, at I vil bidrage med input og idéer til fremtiden for dansk landbrug. En fremtid er der! Vi ser frem til i fællesskab at blive klogere på, hvordan den skal se ud.