Tilbage til Alle begivenheder

Mad & Mad - Online: Forspiringsworkshop med Søren Ejlersen og Carla Prip

Går du med et ønske om at dyrke din egen økologiske mad? 🥕Og vil du gerne blive klogere på måder at tage del i dyrkningen af grøntsager på hobbyniveau? 👨‍🌾

👉 Hvis du synes det lyder spændende, så vil Tænketanken Frej gerne hjælpe dig på vej til at udleve dine plantedrømme.

Vi har allieret os med medstifter af Fælleshaverne og Aarstiderne Søren Ejlersen og gartner Carla Prip, som vil guide dig igennem en online forspiringsworkshop 🌱, samt gøre os klogere på visionen bag Fælleshaverne.

Webinaret er en unik mulighed for at få indblik i de mange fordele ved at dyrke egne grøntsager, og samtidig klæde dig på til at starte din egen grøntsagshave 🥦– uanset om det er på altanen, i kolonihaven eller i højbedet derhjemme.

Som deltager vil du få tilsendt et forspirings-kit direkte til din hjemmeadresse 🙋‍♀️, hvorefter du blot skal følge med live via Tænketanken Frejs Facebookside. Søren Ejlersen vil først fortælle om økologisk grøntsagsdyrkning, efterfulgt af Carla Prip som vil guide dig trin-for-trin i, hvordan du forspirer dine egne grøntsager. Under workshoppen vil du selvfølgelig få rig mulighed for at stille en masse opklarende spørgsmål via det online chatforum.

Om Mad&Mad

Mad&Mad er Tænketanken Frejs fællesspisningskoncept, som er muliggjort med støtte fra Foreningen PlanDanmark. Formålet med konceptet er at bygge bro mellem by og land, forbruger og producent, samt øge forbrugernes kendskab til forskellige danske råvarer. På grund af omstændighederne med Covid-19 kan vi desværre ikke afholde fysiske workshops i øjeblikket, og vi har derfor valgt at gå online!

Praktisk

Billetten til denne workshop koster KUN 100 kr. Med i billetprisen får du en pakke med et forspirings-kit (til en værdi på over 350kr.), som vil blive sendt direkte hjem til dig inden workshoppen. I pakken får du:

  • 5 forskellige pakker med økologiske kvalitetsfrø

  • Spagnumpotter

  • Planteskilte

  • Vermikulite (til at dække frøene)

Så gør os selskab på denne forårslørdag og få hænderne i mulden sammen med Søren Ejlersen, Carla Prip, Tænketanken Frej og en masse andre planteglade deltagere! Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at købe en billet, hvis du vil sikre dig en plads 👇😍.

Billetlinket finder du her

* OBS. Du skal selv købe eller anskaffe enkelte remedier inden workshoppen - indkøbsliste bliver tilsendt per mail et par dage inden workshoppen.

Forrige
Forrige
9. april

Mad & Mad - Online: Bage-webinar med Gorm Wisweh og Agrain Products

Næste
Næste
18. juni

Mad & Mad: Til bords med en ærteproducent